Antioxidanter er blevet en slags mantra i alle hjørner af helse- og sundhedsbranchen. Udfra en grundforståelse af, at frie radikaler er ansvarlige for destruktive processer, der kan føre til sygdom og for tidlig aldring, er tanken at opfange, modvirke eller opdæmme frie radikaler i kroppen med tilstrækkelige mængder antioxidanter. Frie radikaler er stærkt reaktive mellemprodukter i vores biokemi, som altså forekommer som en helt naturlig del af specielt immunforsvaret, energiproduktion og afgiftningsreaktioner; men også en række udefra kommende faktorer øger produktionen af frie radikaler, eksempelvis rygning, stråling (herunder sol), kemisk forurening og mange slags medicin.
Kroppens naturlige værn mod skader fra frie radikaler er dels antioxidante vitaminer fra kosten (A-, C- og E-vitamin), dels antioxidante enzymer, som laves af vore egne celler. Dertil har man gennem en årrække også klassificeret bioflavonoider (farverige forbindelser i plantemad) fra kosten som antioxidanter. Det er dog med dagens viden mere sandsynligt, at de mange forskellige planteindholdsstoffer, som har en gunstig helbredseffekt, virker regulerende på aflæsning af vores gener gennem en påvirkning af epigenomet snarere end ved en direkte antioxidant effekt.
Så hvad kan vi gøre ernæringsterapeutisk for at øge antioxidantreserven i kroppen? Først de hjemmelavede antioxidante enzymer: enzymer er ofte strukturstabiliserede af metaller (fx. mangan, zink og kobber til superoxiddismutase) og derfor er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt af det pågældende metal (spormineral) til rådighed. Tilsvarende indgår grundstoffet selen i enzymet glutathionperoxidase, hvilket er grunden til, at selen ofte beskrives som en antioxidant.
Men vi er jo ikke motorer – det er ikke nok bare at fylde mere selen, zink eller mangan på for at øge antioxidantkapaciteten: reguleringen af enzymaktiviteter er underlagt et netværk af påvirkninger. Generelt gælder, at små mængder “stress” af organismen holder den i fuldt beredskab. Ordet stress er her i anførselstegn, fordi det gennemgående nu opfattes som noget negativt. Men i kroppen er en lille smule udfordring, belastning – stress – godt. Så opreguleres afgiftningsenzymer, antioxidante enzymer og immunsystemets parathed. Motion er en af den slags positive udfordringer, der har vist sig at øge produktionen af antioxidante enzymer.
Og nu kommer så pointen langt om længe: Januar måneds FMU (Functional Medicine Update fra www.jeffreybland.com) her i 2011 bragte bla. et interview med Mark Tarnopolsky, MD og PhD og ansat ved McMaster University i Hamilton, Ontario. Mark Tarnopolsky forsker i mitochondrier, cellens energiproducerende organel, og i diagnosticering og behandling af lidelser, der knytter sig til dysfunktion af mitochondrier. I diskussionerne af dette emne påpeger Tarnopolsky, at indtag af tilskud af antioxidanter efter hans opfattelse fører til, at kroppens egen produktion af antioxidante enzymer hæmmes. Nu er det jo ikke sikkert, Tarnopolsky har ret (hør gerne selv interviewet og tænk med). Men måske er det alligevel medvirkende til de tvetydige resultater, der ses omkring effekten af langtidstilskud af kosttilskud.
I samme interview slår Mark Tarnopolsky fast, hvad vi længe har sagt blandt ernæringsterapeuter: De anprisninger, der er af fødevarer som “stærke antioxidanter” udfra ORAC*-værdier har kun teoretisk betydning. Der er ikke påvist nogen overenstemmelse mellem ORAC-værdien af fx. et spændende eksotisk bær og så den antioxidanteffekt, bærret har i kroppen efter indtagelse.
Konklusion (undertegnedes):
- En kost med rigelige mængder mange forskellige slags “plantemad” – grøntsager, frugt, bælgfrugter, nødder – bidrager med antioxidante vitaminer og mineraler og påvirker aflæsningen af vores genetiske muligheder gennem en epigenetisk effekt.
- Men der er ingen grund til at foretrække store mængder af “månedens superbær” på baggrund af en ORAC-værdi; hellere stor variation af mange slags.
- Hos den enkelte, hvor der er symptomer på egentlige vitamin- eller mineralmangler, er kosttilskud en måde hurtigere at komme op på niveau igen.
- Men det er måske ikke automatisk bedre for alle raske, velspisende dagligt at tage store ekstra doser antioxidanter.
- Motion er formodentlig en vigtig vej til at forbedre kroppens antioxidantreserve.
*) Oxygene radical absorbance capacity
