Karen Kaae
Psykoterapeut, fysioterapeut, grundlægger af Kerneterapi.
Du får psykoterapi, ernæringsterapi og anden kropslig behandling alt efter hvad lige netop du har brug for. Vi oplever at de tre elementer hænger sammen. Vi arbejder tæt sammen om klienten. Alle terapeuter har lang erfaring med spiseforstyrrelser.
Psykoterapeuten arbejder med den følelsesmæssige og kropslige side, herunder de følelser, tanker og oplevelser som kan have medvirket til, at maden blev et problem. Læs mere i “Sådan foregår det” nedenfor.
Ernæringsterapeuten arbejder med kroppen, det ernæringsmæssige og maden på tallerkenen. Vi ser på næringsmangel, fordøjelsesproblemer og hormonelle ubalancer hos mennesker med en spiseforstyrrelse.
Hos begge terapeuter indgår arbejdet med kroppen, der ofte gemmer på følelser og oplevelser, som muligvis er skubbet længst tilbage i bevidstheden.
Al terapi hos CET foregår selvfølgelig i fuld respekt for den proces, som arbejdet med mad, angst og svære følelser vil være.
eller
Tine Grandjean på tlf. 2623 8812
Psykoterapeut, fysioterapeut, grundlægger af Kerneterapi.
Ernæringsterapeut DET, RAB, professionsbachelor i Ernæring og forfatter
Psykoterapeut og Chok-traumeterapeut MPF
Vi anbefaler altid en indledende samtale
– kontakt Karen Kaae på tlf. 2271 4764 eller Tine Grandjean på tlf. 2623 8812
Skal ske på mail eller telefon senest 24 timer før. Der betales fuld pris ved afbestilling senere end 24 før konsultationen.
Pris og betalingsmetode aftales direkte med de respektive terapeuter.
Center for Ernæring og Terapi ligger i Ryesgade 27.
Der er flere buslinjer, som går langs Fredensgade – og det er tæt på krydset mellem Blegdamsvej og Fredensgade. Du kan tage bus 150S, 184, 6A eller 5A og fra Nørreport St. kan du gå til Ryesgade på 20 min.
Check også www.rejseplanen.dk hvis du er med de offentlige transportmidler.
Du finder os i det ”orange” baghus på Ryesgade. Der er indgang for enden af den orange bygning.
Det er time-parkering på Ryesgade, men der findes også et P-hus i starten af Ryesgade (lige ved Sølund).
Anoreksi er karakteriseret ved ekstremt kontrolleret spisning. Det indbefatter små kaloriefattige måltider, måltider som helt springes over, udelukkelse af en del fødevarer og/eller angst for maden. Ofte er der knyttet en del træning til spisevægringen. Anorektikeren er ofte (men ikke altid) meget tynd, men opfatter stadig sig selv som stor og fed.
Bulimikeren spiser ofte sparsomt og kaster efterfølgende maden op. Ofte er der overspisninger, som typisk kommer om eftermiddagen eller aftenen og til tider fortsætter ind i nattetimerne. Overspisningerne ledsages af provokerede opkastninger, afføringsmidler eller tvangsmotion. Bulimikeren er ofte normalvægtig og derved helt usynlig i gadebilledet.
Overspisning – har et ukontrolleret forhold til mad. Det falder svært at spise normale portioner mad. Der er et behov for at blive ved med at fylde på. Ofte i mad som kage, brød, smør, chokolade, kiks, is m.m. Overspiseren er ofte moderat til svært overvægtig. Overvægten giver vanskeligheder med fysisk aktivitet, hvilket forstærker vægtproblemer og en skæv hormonbalance.
Orthoreksi er en nyere diagnose, som dækker dem, der har en forestilling om, at de lever sundt. De har dog et fanatisk og skævt billede af det sunde. Der er ofte en stor angst for fedtstoffer og/eller kulhydrater, der er ofte restriktive regler om mængder og variationen af fødevare. Overtræning er tit koblet til denne spiseforstyrrelse. Orthoretikeren er typisk normal- til undervægtig.
Fælles for de forskellige typer af spiseforstyrrelser er en trang til at trække sig tilbage, eller direkte isolation. Ofte er der tristhed, humørsvingninger, uro, angst og depression som følge af det negative tankemønster og næringsmangler, som giver ubalance i neurohormonerne.
Ernæringsterapi omfatter desuden en anerkendelse af, at personens erindringer og følelsesmæssige påvirkninger har betydning for bl.a. immunfunktion, nervesystem og stressregulering. Derfor ser vi på hele mennesket og ikke blot det enkelte symptom.
Vi begynder altid en behandling med en forsamtale ved psykoterapeut Karen Kaae eller Susie Kruse. Under denne samtale skaber vi klarhed over, hvor omfattende forstyrrelsen er, og hvordan klienten ser situationen.
Til denne forsamtale forklarer vi også, hvordan vi arbejder, og giver os tid til at svare på de spørgsmål, som klient og evt. pårørende ofte har, inden et forløb skal i gang. Vi aftaler desuden, hvor ofte klienten skal gå i psykoterapi samt hvilke andre behandlere, der evt. skal bidrage til forløbet.
Vi vil altid inddrage en ernæringsterapeut i behandlingen, som kan hjælpe med at skabe bedre balance i spisningen og i kroppens signalstoffer. Endelig hjælper ernæringsterapeuten med at give indsigt i kroppens processer og behov.
Vi foretager altid en individuel vurdering af den enkelte klient. Vores erfaring er, at det der virker for den ene, ikke nødvendigvis er godt eller relevant for den anden..
Psykoterapi til mennesker med en spiseforstyrrelse
Psykoterapi er en behandling, der består af regelmæssige samtaler.
Ved psykoterapi kræves der et samarbejde mellem terapeut og klient, som bedst kan beskrives som en kontrakt med gensidige forpligtelser til at mødes regelmæssigt over et vist tidsrum.
I betegnelsen psykoterapi ligger, at psykoterapeuten har en relevant psykoterapeutisk uddannelse med mangeårig egenfordybelse og professionel, superviseret erfaring. Den psykoterapeutiske samtale bør, som en selvfølge, være medmenneskelig, og den forudsætter derudover viden om rollens asymmetri samt professionel og respektfuld anvendelse af indlærte teorier og teknikker.
Behandlingen kan strække sig over nogle få måneder til (nogle) år. I psykoterapien ser terapeuten og klienten sammen på klientens livshistorie og udviklingen af spiseforstyrrelsen.
Det terapeutiske behandlingsmål er, at lære klienten at få indsigt i sine tanker, følelser og kropslige sansninger, herunder bl.a. erfaring med at regulere nervesystemet, så vedkommende kan få en dybere erkendelse af, hvad der ligger af indre følelsesmæssige oplevelser og overbevisninger bag spiseforstyrrelsen, samt at få en udvidet evne til at kunne regulere og rumme disse følelser, frem for at kompensere med maden.
Behandlingen fører bl.a. til, at klienten kan sætte ord på og turde mærke de følelser og sansninger, som har ført klienten til at bruge maden som “problemløsning”. De følelser og overbevisninger, som klienten har dannet, er ofte negative i forhold til klienten selv – og selve metoden med at holde tanker og følelser ude af livet, er vældig uhensigtsmæssig i forhold til at få en velfungerende krop og en anerkendelse af sig selv.
Der bliver i behandlingen brugt forskellige psykoterapeutiske tilgange alt efter hvilke, der giver bedst resultater for klienten.
Hvis klienten er ung/bor hjemme, er det vores erfaring, at hjælp og medinddragelse af familien er yderst givende for at kunne hjælpe den unge. Derfor etablerer vi ofte et samarbejde med familien i den grad, det er muligt og relevant.
Ernæringsterapi til mennesker med en spiseforstyrrelse
En spiseforstyrrelse, der har hersket i måneder eller måske år, efterfølges ofte af fordøjelsesproblemer, hormonelle ubalancer og næringsmangler.
I ernæringsterapien er formålet at genoprette sundheden og balancen. Herved opnås mere energi og overskud til at fungere mentalt, socialt, arbejdsmæssigt samt opnå bedre resultater i psykoterapien.
I ernæringsterapien møder terapeuten mennesket med en spiseforstyrrelse med respekt og omsorg, i ønsket om at åbne og hjælpe på vej, der hvor det er muligt for klienten.
Her er altså tale om et samarbejde, hvor klienten hjælpes på vej, der hvor der er muligheder og motivation.
Ernæringsterapeuten afdækker kroppens grundlæggende fysiske tilstand ved at spørge til fordøjelse, smerter, energi, hud, madvaner, sygdomme og historie, såvel psykisk som fysisk.
Her finder vi ofte sammenhænge, som bliver en stor støtte for klienten, og vi åbner for motivation og handling, ved at forståelsen for krop og psyke foldes ud til en bredere horisont end den gængse behandling af spiseforstyrrelser og andre sygdomme.
Vi anbefaler altid en indledende samtale
– kontakt Karen Kaae på tlf. 2271 4764 eller Tine Grandjean på tlf. 2623 8812
Skal ske på mail eller telefon senest 24 timer før. Der betales fuld pris ved afbestilling senere end 24 før konsultationen.
Pris og betalingsmetode aftales direkte med de respektive terapeuter.
Center for Ernæring og Terapi ligger i Ryesgade 27.
Der er flere buslinjer, som går langs Fredensgade – og det er tæt på krydset mellem Blegdamsvej og Fredensgade. Du kan tage bus 150S, 184, 6A eller 5A og fra Nørreport St. kan du gå til Ryesgade på 20 min.
Check også www.rejseplanen.dk hvis du er med de offentlige transportmidler.
Du finder os i det ”orange” baghus på Ryesgade. Der er indgang for enden af den orange bygning.
Det er time-parkering på Ryesgade, men der findes også et P-hus i starten af Ryesgade (lige ved Sølund).
Anoreksi er karakteriseret ved ekstremt kontrolleret spisning. Det indbefatter små kaloriefattige måltider, måltider som helt springes over, udelukkelse af en del fødevarer og/eller angst for maden. Ofte er der knyttet en del træning til spisevægringen. Anorektikeren er ofte (men ikke altid) meget tynd, men opfatter stadig sig selv som stor og fed.
Bulimikeren spiser ofte sparsomt og kaster efterfølgende maden op. Ofte er der overspisninger, som typisk kommer om eftermiddagen eller aftenen og til tider fortsætter ind i nattetimerne. Overspisningerne ledsages af provokerede opkastninger, afføringsmidler eller tvangsmotion. Bulimikeren er ofte normalvægtig og derved helt usynlig i gadebilledet.
Overspisning – har et ukontrolleret forhold til mad. Det falder svært at spise normale portioner mad. Der er et behov for at blive ved med at fylde på. Ofte i mad som kage, brød, smør, chokolade, kiks, is m.m. Overspiseren er ofte moderat til svært overvægtig. Overvægten giver vanskeligheder med fysisk aktivitet, hvilket forstærker vægtproblemer og en skæv hormonbalance.
Orthoreksi er en nyere diagnose, som dækker dem, der har en forestilling om, at de lever sundt. De har dog et fanatisk og skævt billede af det sunde. Der er ofte en stor angst for fedtstoffer og/eller kulhydrater, der er ofte restriktive regler om mængder og variationen af fødevare. Overtræning er tit koblet til denne spiseforstyrrelse. Orthoretikeren er typisk normal- til undervægtig.
Fælles for de forskellige typer af spiseforstyrrelser er en trang til at trække sig tilbage, eller direkte isolation. Ofte er der tristhed, humørsvingninger, uro, angst og depression som følge af det negative tankemønster og næringsmangler, som giver ubalance i neurohormonerne.
Ernæringsterapi omfatter desuden en anerkendelse af, at personens erindringer og følelsesmæssige påvirkninger har betydning for bl.a. immunfunktion, nervesystem og stressregulering. Derfor ser vi på hele mennesket og ikke blot det enkelte symptom.
Vi begynder altid en behandling med en forsamtale ved psykoterapeut Karen Kaae eller Susie Kruse. Under denne samtale skaber vi klarhed over, hvor omfattende forstyrrelsen er, og hvordan klienten ser situationen.
Til denne forsamtale forklarer vi også, hvordan vi arbejder, og giver os tid til at svare på de spørgsmål, som klient og evt. pårørende ofte har, inden et forløb skal i gang. Vi aftaler desuden, hvor ofte klienten skal gå i psykoterapi samt hvilke andre behandlere, der evt. skal bidrage til forløbet.
Vi vil altid inddrage en ernæringsterapeut i behandlingen, som kan hjælpe med at skabe bedre balance i spisningen og i kroppens signalstoffer. Endelig hjælper ernæringsterapeuten med at give indsigt i kroppens processer og behov.
Vi foretager altid en individuel vurdering af den enkelte klient. Vores erfaring er, at det der virker for den ene, ikke nødvendigvis er godt eller relevant for den anden..
Psykoterapi til mennesker med en spiseforstyrrelse
Psykoterapi er en behandling, der består af regelmæssige samtaler.
Ved psykoterapi kræves der et samarbejde mellem terapeut og klient, som bedst kan beskrives som en kontrakt med gensidige forpligtelser til at mødes regelmæssigt over et vist tidsrum.
I betegnelsen psykoterapi ligger, at psykoterapeuten har en relevant psykoterapeutisk uddannelse med mangeårig egenfordybelse og professionel, superviseret erfaring. Den psykoterapeutiske samtale bør, som en selvfølge, være medmenneskelig, og den forudsætter derudover viden om rollens asymmetri samt professionel og respektfuld anvendelse af indlærte teorier og teknikker.
Behandlingen kan strække sig over nogle få måneder til (nogle) år. I psykoterapien ser terapeuten og klienten sammen på klientens livshistorie og udviklingen af spiseforstyrrelsen.
Det terapeutiske behandlingsmål er, at lære klienten at få indsigt i sine tanker, følelser og kropslige sansninger, herunder bl.a. erfaring med at regulere nervesystemet, så vedkommende kan få en dybere erkendelse af, hvad der ligger af indre følelsesmæssige oplevelser og overbevisninger bag spiseforstyrrelsen, samt at få en udvidet evne til at kunne regulere og rumme disse følelser, frem for at kompensere med maden.
Behandlingen fører bl.a. til, at klienten kan sætte ord på og turde mærke de følelser og sansninger, som har ført klienten til at bruge maden som “problemløsning”. De følelser og overbevisninger, som klienten har dannet, er ofte negative i forhold til klienten selv – og selve metoden med at holde tanker og følelser ude af livet, er vældig uhensigtsmæssig i forhold til at få en velfungerende krop og en anerkendelse af sig selv.
Der bliver i behandlingen brugt forskellige psykoterapeutiske tilgange alt efter hvilke, der giver bedst resultater for klienten.
Hvis klienten er ung/bor hjemme, er det vores erfaring, at hjælp og medinddragelse af familien er yderst givende for at kunne hjælpe den unge. Derfor etablerer vi ofte et samarbejde med familien i den grad, det er muligt og relevant.
Ernæringsterapi til mennesker med en spiseforstyrrelse
En spiseforstyrrelse, der har hersket i måneder eller måske år, efterfølges ofte af fordøjelsesproblemer, hormonelle ubalancer og næringsmangler.
I ernæringsterapien er formålet at genoprette sundheden og balancen. Herved opnås mere energi og overskud til at fungere mentalt, socialt, arbejdsmæssigt samt opnå bedre resultater i psykoterapien.
I ernæringsterapien møder terapeuten mennesket med en spiseforstyrrelse med respekt og omsorg, i ønsket om at åbne og hjælpe på vej, der hvor det er muligt for klienten.
Her er altså tale om et samarbejde, hvor klienten hjælpes på vej, der hvor der er muligheder og motivation.
Ernæringsterapeuten afdækker kroppens grundlæggende fysiske tilstand ved at spørge til fordøjelse, smerter, energi, hud, madvaner, sygdomme og historie, såvel psykisk som fysisk.
Her finder vi ofte sammenhænge, som bliver en stor støtte for klienten, og vi åbner for motivation og handling, ved at forståelsen for krop og psyke foldes ud til en bredere horisont end den gængse behandling af spiseforstyrrelser og andre sygdomme.