En måde at ændre dit liv på og blive gladere, er ved at stoppe med at beklage dig i det hele taget.
”The only permanent and constructive changes you can make in the world are the changes that you make in yourself.”
– Gary Zukav, Author of “The Seat of the Soul”
Har du bemærket, hvor ofte du I løbet af en dag beklager dig over et eller andet, eller hvordan du inde i dine tanker brokker dig? Over dig selv eller andre? Eller fortæller sladder du i virkeligheden ikke ved, om er rigtig?
Så er tiden måske inde til at tage 1 uges tid, hvor du bliver rigtig klar på, hvor ofte brok er en del af dig. Det er tid, at du lover dig selv at stoppe den tankegang!
Når du begynder at fokusere på, hvor din opmærksomhed er, vil du have rigtig godt af, at det du tænker er positivt og opløftende og ikke negativt og beklagende. Du vil opdage, at du måske bruger meget mere tid på beklagelser, end du var helt klar over.
”Energy flows where attention goes”, så hav din opmærksomhed på det, der bringer dig fremad – og stop beklagelserne. Du vil ved at være opmærksom se, hvor meget du egentlig bruger af din tid på at beklage dig, brokke dig og dermed holde dig fast i gamle mønstre. Der er meget stor kraft i vores tanker, så sørg for at få dine tanker til at arbejde for dig og ikke imod dig. Find ud af, hvordan det er at tænke uden beklagelser.
Mange mennesker bruger beklagelser til at få opmærksomheden flyttet væk fra dagens muligheder. Det er vanskeligt at turde se mulighederne, da det vil kræve af dig, at du tør gøre noget andet i dag, end du gjorde i går, og det er rigtig svært for mange af os.
Det at beklage sig eller sladre om andre er tidsspilde, det vil aldrig føre til andet end at være offer for verden. Men du kan stoppe det og være klar over, at du selv skaber din verden – så stop brokkeriet i dag.
Sådan gør du:
Se på det sådan her: hvis du nu fx vil stoppe med at spise hvede, kan du, efter at du har sagt at det bliver besværligt sige: Åh det er besværligt, at jeg ikke kan få min ostemad og jeg ved det er rigtig godt for mig, fordi jeg så ikke bliver så søvnig bagefter, så nu tager jeg nogle mandler og et stykke frugt – dejligt!
Eller du kan beklagende sige: Jeg orker ikke at lave den motion, som jeg bør lave… og nu gør jeg det fordi jeg ved, jeg har det bedre bagefter og har forlænget mit liv. På denne led sætter du fokus på at ændre gamle indlærte vaner, der ikke bringer dig fremad til nye tanker og dermed nyt brug af dit nervesystem. Dit nervesystem lærer, at det kan agere anderledes, og du lærer det, så det efterhånden bliver en ny vane. Så hver gang du opdager, at du er i gang med at beklage dig, så husk at sige ”og…”, så du finder den positive, modsatte energi til dit brokkeri – det vil gøre det hele meget mere spændende og udviklende. Vær ikke et offer for dig selv i dit liv.
Så tiden med at beklage sig er forbi. Til eftertanke – Eckhart Tolle siger:
At brokke sig må ikke forveksles med at oplyse nogen om en fejl eller mangel, så de kan rette op på noget. At holde sig fra brok behøver ikke betyde at man finder sig i dårlig kvalitet eller opførsel. Der er ikke noget personligt hævdende i at fortælle tjeneren, at suppen er kold og skal varmes op – hvis du holder dig til facts, som altid er neutrale. ”Hvor vover du at servere kold suppe!?” – Dét er brok.