Af Mia Damhus, 13. april 2016.(Læs også gerne tidligere indlæg om kroniske infektioner: Hvad kan vi lære af VTEC (1) og Flåtbårne infektioner eller Hvad kan vi lære af VTEC (2)).
Der kører for tiden en streng på videnskab.dk om valg af analyser til påvisning af flåtbårne infektioner. Danmark har valgt at bruge analyser, som i andre lande betragtes som utilstrækkelige, og så bølger diskussionen mellem danske eksperter og udenlandske.
Men helt grundlæggende er udfordringerne endnu mere komplekse. Det ene er jo at påvise, om der er en infektion. Og her er det velkendt, at en flåt sjældent kun bærer en enkelt infektiøs organisme med sig (fx. Borrelia-arter). Dvs. at hvis man er flåtbidt, kan man være smittet med andet og mere end Borrelia; hyppige sideinfektioner er Ehrlichia, Babesia, Bartonella og Mycoplasma. Skal vi analysere for dem alle? Og hvad så med behandling – hvad virker? Typisk anvendes samtidige behandlinger med flere slags bredspektrede antibiotika. Konsekvenserne af dette er ubehagelige i forhold til tarmens mikrobiota, tarmens barrrierefunktion og afgiftningsaspekter i lever og tarm. Og antibiotikabehandling ledsages af fald i niveau af flere essentielle næringsstoffer. Så langtidsbehandling er ikke et let valg.
Alligevel er de mennesker, der oplever energitabslidelser og svære neurologiske forstyrrelser selvfølgelig meget tit villige til en sådan behandling i håbet om at komme af med deres symptomer. Her vil en analyse, der kan påvise et entydigt behov for behandling hjælpe til den måske lidt svære beslutning. Det er som sådan naturligt, at mange vender sig mod de udenlandske laboratorier, der tilbyder noget, der kan opleves som livreddende.
Hvis man fra de danske eksperters side primært afviser videre udredning, ville det være en god ide samtidig at have en strategi for hjælp til de, som er flåtbidt eller mistænker, at det kan være årsagen til deres problemer. I stedet mødes de ofte med en holdning om, at deres problem er psykologisk (=indbildt). Det er jo ikke i orden!
Måske kunne en langt mere offensiv tilgang til at behandle energitabslidelser og det, der nu kaldes funktionelle lidelser, afhjælpe behovet for at bruge udenlandske laboratorier. Hvis alle fik maksimal hjælp til at vælge den rette kost, øge indtag og optag af næringsstoffer, reducere øvrige belastninger og øge aktiviteten i udskillelseprocesser, dæmpe inflammation….kan I se, hvor vi vil hen? Øge den enkeltes muligheder for selv at bekæmpe de kroniske infektioner, eftersom selv den kraftigste antibiotikabehandling stadig ikke er en sikker kur med sikker succes.
Så analyser er dejlige, men ligeså vigtigt er det at have overvejet, hvad resultatet afføder af handling. Og alle de gange, man ikke har et analyseresultat, som er entydigt, kan interventionerne blive nødt til at tage højde for usikkerheden ved analysen. Jævnfør også med usikkerheden på udredning af non-cøliaki glutensensitivitet, hvor traditionelle blodprøver og biopsier ikke fanger alle, men hvor kostintervention er en strategi, der er håndterbar og fuld af fordele.
1 kommentar