I den sidste uge af maj var scenen igen i år sat for en formidabelt spændende konference i Carlsbad, CA ved 17th 
International Symposium on Functional Medicine. Titlen på konferencen var “Confronting Cancer as a Chronic Disease: Primary Care takes a 360-degree View”.
Som altid var prioriteringen ved konferencen at tage afsæt i den bedst tilgængelige forskning og vinkle præsentationerne i forhold til det kliniske perspektiv. Således prioriteres oplægsholdere, der enten selv er involveret i klinisk forskning eller hvis forskning kan ses tæt relateret til klinisk anvendelighed.
Konferencen var udsolgt, og udover deltagere fra ialt 22 andre lande var det selvfølgelig først og fremmest amerikanske læger, heraf en del onkologer, der fyldte salene.
Der var en lang række fremragende indlæg, som med udgangspunkt i masser af solide primærkilder underbygger, at også cancer hænger sammen med de funktionsforstyrrelser, vi som ernæringsterapeuter er ret skrappe til at forholde os til:
- inflammation
- afgiftningsproblemer eller individuelle genetiske forhold omkring dette
- problemer med glykæmisk kontrol, særligt høj insulin som følge af insulinresistens
- komplekse fødevarereaktioner, bedst beskrevet er glutenreaktioner
- mangel på næringsstoffer, motion, søvn, afstressning
som i høj grad kan påvirkes gennem en ernæringsterapeutisk vejledning om kost og livsstil.
Og det “nye” på konferencen var vel først og fremmest, at der også er rigtig god grund til at inddrage ernæringsterapi i behandlingen, ikke kun i forebyggelsen af cancer. En af de vægtige fortalere er Dean Ornish, MD, som af de fleste vil være bedst kendt for sin forskning i behandling af hjertekarsygdomme gennem radikale kostomlægninger. Både når det handler om at revertere svær åreforkalkning og anden alvorlig sygdom er dr. Ornish helt klar i mælet: der skal laves radikalt om – småjusteringer er ikke nok. Men hvis man faktisk tager fat om de problematisk aspekter af sin livsstil og gør en indsats, er der meget store gevinster at hente.
Fra de forskellige onkologiske centre repræsenteret blandt talerne var det tydeligt, at selvom man kunne have lidt varierende vægtning af indsats, var det gennemgående koncept at tage vare på motion – også af de kritisk syge og sengeliggende – kost, meditation/åndedrætsøvelser og så den traditionelle kemoterapi og/eller strålebehandling oveni dette. Modellen kan variere; nogen centre tilbyder alt fuldt integreret, andre steder ligger det traditionelle onkologiske center dør om dør med et naturopatisk onkologisk center, så det er let for patienterne at søge begge dele samtidigt.
Er der andre end mig, der synes at dette lyder indlysende? Selvfølgelig skal vi ikke sætte patienterne i et dilemma, hvor de føler de skal vælge det ene eller det andet. De bør have mulighed for at vælge alt til uden at blive sat i en loyalitetskrise, og samtidig kunne man ønske sig en kvalitetssikring både af den traditionelle del af behandlingen og den komplementære.
Lad dog patienterne få det bedste af begge verdener; døgnsvingende dosering af kemoterapi, hvor midlerne er udvalgt udfra den enkeltes afgiftningsprofil og gentyping af canceren; kost- og motionsprogrammer tilrettelagt udfra den individuelle historie, behov og muligheder. Undervisning i kropsopmærksomhed, meditation og afspænding. I en sammenhæng, hvor alle bakkede op om helheden. Fremtidsmusik?
Der var på konferencen tydelige tilkendegivelser om de stående diskussionspunkter: kan man anvende antioxidante kosttilskud samtidig med kemoterapi? Med stråling? Virker intravenøs C-vitamin?
For de, som er interesseret i mere detaljeret rapportering om disse ting, kan det lade sig gøre ved Kostakademiets ajourføringskursus i august i år, hvor både Anne van der Merwede og undertegnede refererer fra konferencen.
Men egentlig var det skønt for mig som low-tech ernæringsterapeut at høre, hvor lidt vægt der gennemgående blev lagt på kosttilskud. Ingen tror rigtig på en magic bullet; det er ændringerne af den livsstil, man er blevet syg af, der virkelig tæller. Ikke kapsler med ekstrakt af en eller anden antioxidant fra et særlig bær.
Så vi fortsætter med at forsøge at inspirere de mennesker, der opsøger os, til at finde den vej, der passer for dem at gå for at lægge helbredsproblemer bag sig. Og vi stiller gerne op til samarbejde.
Der er meget højt til loftet. Vi har store ressourcer i den menneskelige krop at trække på. Ikke engang kræft er en enkeltbillet til håbløshed.
