Af Mia Damhus, 20. marts 2015
Først var det et generelt problem, at få havde nok, og de fleste havde for lidt. D-vitaminmangel blev “opdaget” som et befolkningsproblem i Danmark, og behandlingen satte ind. Antallet af blodprøver steg skyhøjt til stor bekymring for de bevilgende myndigheder; og samtidig steg også forventningerne til, hvad D-vitaminniveau i blodet skulle være for at være tilstrækkeligt. Flere og flere blev klar over, at det ikke var OPTIMALT blot at ligge i NORMALområdet, men at der måske lå en højere beskyttelse mod D-vitaminrelaterede problemer ved at opnå et lidt højere niveau.
Det første til, at ganske mange fik ordineret (både af læger og andre) ret store dagsdoser af D-vitamin. Og vi var nogen, der med spinkel stemme fra starten pippede, at man kan ikke bare betragte D-vitamin som ethvert andet vitamin. Og at man ikke bare skal give stadigt stigende doser, hvis blodværdierne ikke stiger tilsvarende.
Hvis der vedvarende er mangel på lagerformen af D-vitamin, 25-(OH)-calciferol, kan det selvfølgelig skyldes manglende dannelse eller indtag, men det kan også skyldes øget omsætning og forbrug. Det er beskrevet i litteraturen, at kroniske infektioner særligt i tarmen (tarmdysbioser) kan betyde vedvarende lave niveauer af D-vitamin, som først normaliseres, når man behandler tarminfektionen.
Det er også beskrevet, at D-vitamin i kosttilskudsformen i høje doser kan ende med at blokere for kroppens aktiverede form og dermed faktisk blokere for nogen af de ønskede D-vitamin effekter. Og her tænkes på D-vitamins evne til at igangsætte immunforsvar mod især bakterielle infektioner.
Så er kosttilskud farlige? Nej, men mere er ikke altid bedre end mindre. Find årsagen til D-vitaminmanglen og ret op på den, så kan vinterens D-vitaminbehov dækkes med mere normale doser på 25-50 mcg dagligt. Skal du op på 100 mcg dagligt for at få blodniveauet op, er der formodentlig et uløst problem i din tarmflora.
Vil du læse mere om denne problemstilling og se henvisning til nogle af de gode gamle artikler på området, så læs i “Andre boller på suppen”, CET Forlag 2013.