Mia Damhus, 23. april 2014.
Eller er det?
I en tid hvor boghandlerens hylder bugner af bøger om snart den ene lovende kur, snart den anden mirakelkost, kan vi her på Center for Ernæring og Terapi ikke lade være med at slå et ekstra slag for noget så ‘gammeldags’ som fødevarekvalitet.
Og dette blogindlæg burde nok være skrevet for længst. For det er såmænd foranlediget af en dokumentar, der blev sendt helt tilbage i slutningen af februar.
“Er fisk Sundt?” spurgte dokumentaren allerede i sin titel. Og svaret er vel, at det kommer sandelig an på, hvilken fisk man spiser.
I dokumentaren stifter vi bekendtskab med produktionsforholdene for to af de vældigt populære fisketyper på de danske middagstallerkener: laks og pangasius.
Vi starter i Vietnam, hvor den kæmpemæssige pangasiusindustri efterhånden har sat sit præg på både fisk og floder.Pangasiusfisken er en af de fisk, vi i Norden og Europa er glade for. Den findes efterhånden i de fleste fiskeforretninger og fås billigt på frost i ethvert supermarked. Ud over at være billig er den nem at anvende i maden, fordi den passer sammen med al mad. Den smager nemlig ikke af fisk (!?).
I de gigantiske industribrug er fiskene stuvet sammen på urimeligt lidt plads og dette skaber naturligt nok grobund for sygdomme, der så nedkæmpes med solide mængder antibiotika med permanent forurenede floder, resistente bakterier og endnu mere syge fisk til følge.
Efter indfangning af fiskene bliver de vasket i store vaskemaskiner tilsat polyfosfater, som fremmer nedfrysningshastigheden og dermed eksporthastigheden. Derudover fjernes der ved denne behandling al smag og lugt, så fisken nemmere kan sælges til lande, hvor forbrugerne selv kan krydre og tilføje smag.En lignende proces gennemlever langt de fleste laks, der lander på tallerkenerne i Danmark. Mange af dem er ligesom pangasiusfiskene blevet behandlet med diverse medikamenter for at holde sygdomme og epidemier nede i opdrætsperioden. Desværre forholder det sig sådan at disse kemikalier, ligesom tungmetaller, binder sig til fedtet i fiskene. Dette sætter opdrætsfisk i et særligt dårligt lys, eftersom fisk i fangeskab lagrer væsentligt større mængder fedt end vilde fisk, hvilket igen betyder, at forbrugerne har mulighed for at indtage endnu større mængder skadelige stoffer, når der er opdrætslaks på menuen.
Men det bliver endnu bedre: De fleste af os ved, at vi helst skal undgå fede fisk fanget i Østersøen grundet det høje indhold af tungmetaller. I stedet bliver store dele af disse fisk solgt til … fiskefoderindustrien. Og hvor ender de? I de dejligt lyserøde opdrætslaks fra Norge blandt andet.
Det er f***** uhyggeligt du.
Så hvad gør den fiskeelskende? For fisk er da sundt ikke?
JO! Fisk er sundt, men gå efter kvalitet frem for kvantitet.
Gå efter økologisk opdrætsfisk eller det blå MSC-mærke.
Gå efter små fisk som fx sild, ansjos, makrel, sardin m.fl.
Gå efter sej, kuller, muslinger, torskerogn, pigvar, fjæsing og andre ok fisketyper.
Og hvis du bor i København (og omegn), så kan denne meget fine kutter anbefales til dine fiskeindkøb. Et sympatisk projekt der både støtter bæredygtigt fiskeri og en lille fiskelandsby ved Jammerbugten.
Det er måske ikke så ringe endda. Alligevel. Men det kræver (desværre) lidt omtanke at vælge ordentlig fisk i dagens Danmark.
Vil du læse mere om fødevarekvalitet, så smut forbi og læs dette indlæg om Kemi eller kød og eller dette om de 10 kostråd.
