Det mener CET…om hørfrø og økologi

Af Mia Damhus

Fra 2008 har Fødevarestyrelsen advaret mod brugen af kværnede hørfrø af to grunde: a) indholdet af cadmium, b) indhold af cyanogene glykosider – stoffer, som let danner mitokondriegifte og altså kan hæmme cellens energiproduktion.

Ingen af delene er jo “sunde”. Vi har da også fra ernæringsterapeutside allerede for omkring 10 år tilbage konsulteret lægeplantespecialisterne ved Farmaceutisk fakultet på KU (dengang Farmakognostisk Institut) i forhold til de cyanogene glykosider. Derfra var beskeden, at koncentrationen er sådan, at man roligt kan 2 spsk kværnet hørfrø dagligt i for eksempel en smoothie uden at komme i nærheden af problemer.

I forhold til cadmium ser det nok anderledes ud. Vi har rutinemæssigt anbefalet økologiske hørfrø og egentlig på den måde følt os på den sikre side. Det er sådan, at kunstgødning (superfosfat) er den væsentligste kilde til cadmium 1), og at fosfatgødning øger optagelsen af cadmium på bekostning af zink 2). Begge dele taler for, at konventionelt dyrkede (= +kunstgødning, +pesticider) hørfrø har et højere indhold af cadmium end økologiske.

Studier 3) på andre afgrøder end hørfrø har vist meget store forskelle (op til en fordobling af cadmiumindholdet) mellem økologisk dyrkning og brug af kunstgødning og pesticider. Men hverken Fødevarestyrelsen eller andre, vi har kunnet finde, har nye analysetal for, hvor meget cadmium, der er i de økologiske hørfrø, vi køber på det danske marked.

Summa summarum – mens Urtekram er i gang med at skaffe nogle nye analysetal og overveje, om de vil gå ind i at fremskaffe særligt cadmiumfattige hørfrø (og solsikkekerner), må vi jo se forsigtighedsmæssigt på de tal, der er til rådighed.

Anbefalingen fra European Food Safety Authority (EFSA) er max. 0,36 mcg/kg kropsvægt svarer til 21,6 mcg dagligt for en person på 60 kg. 4)

Codex Alimentarius Commission specificerer i sin “General Standard for Contaminants and Toxins in Foods”, et tolerabel ugentligt indtag (PTWI) af cadmium på 7µg/kg kropsvægt. Omregnet svarer det til 1 mcg dagligt, altså næsten 3 gange så højt som EFSAs grænse. Så vi holder os til EFSA, som er mest forsigtig. Med udgangspunkt i konkrete cadmiumværdier fra et finsk studie af finsk dyrket hørfrø 5) bliver regnestykket:Finsk dyrket hørfrø indeholder fra 0,27 – 1,3 mg/kg hørfrø. 1 spsk vejer max 10 g = max 13 mcg Cd, dvs. 2 spsk kværnet hørfrø dagligt bidrager med 26 mcg dagligt eller 182 mcg ugentligt.Det er på alle måder for meget! (men husk, at de hørfrø vi køber, måske ligger meget lavere…)

Der er selvfølgelig studier omkring optagelighed; på trods af, at vegetarer har et højere Cd-indtag end kødspisere (da korn, grøntsager og fedtrige frø har det højeste indhold), er de ikke mere Cd-forgiftede end ikke-vegetarer. Dette kan skyldes, at de samtidig får mere støtte til afgiftning, at optagelsen af Cd nedsættes af fibre i kosten, af zink eller andre mineraler.Alligevel.Hvad gør vi?

• Brug hørfrøolie, hvis du vil udnytte frøene som kilde til fedtsyrer
• Brug bare de hele hørfrø til regulering af tarmfunktionen; de fordøjes ikke, og metallerne inden i kommer ikke ud – men det gør fedtsyrerne heller ikke
• Køb som altid økologisk

Og har du opskrifter fra os ernæringsterapeuter, hvor der står kværnet hørfrø, erstatter du enten med olie (i smoothies) eller med kværnede mandler, græskarkerner, pinjekerner eller mange slags nødder.

1) Williams CH, David DJ: The effect of superphosphate on the cadmium content of soils and plants. Australian Journal of Soil Research 1973;11(1)43 – 56

2) Gao, X et al.: Soil solution dynamics and plant uptake of cadmium and zinc by durum wheat following phosphate fertilization Plant and Soil, 2011; 338(1-2):423-434 3) Karavoltsos, S. et al. Cadmium content in foodstuffs from the Greek market. Food Addit. Contam., 2002;19:954–962.

4)The EFSA Journal (2009) 980, 1-139

5) Kymäläinen H-R, Sjöberg A-M: Cadmium content of Finnish linseed and estimated consumer intake. Agricultural and Food Science 2006;15 (1)3-11.