Af Mia Damhus
Vi får tit spørgsmål om vores holdning til solcreme. Paradokset er, at for at danne D-vitamin, skal huden udsættes for UV-B stråling fra solen. Solcreme med selv moderat beskyttelsesfaktor (faktor 4 efter den danske skala COLIPA) må forventes at bremse for hovedparten – over 95% – af D-vitaminproduktionen.Solens stråler beriger os med dels UV-A, dels UV-B stråling. UV-A giver hovedparten af den brunende effekt og også rynker og aldring af huden, idet UV-A strålerne faktisk går dybere ned i huden. Solarier stræber altså efter et højt indhold af UV-A stråling for at give en hurtig brunende effekt og kan have op til 12 gange så intensiv UV-A som sollys.UV-B har ikke nogen brunende effekt, men bidrager til rødmen ved skoldning – og altså til produktionen af D-vitamin. Både UV-A og UV-B anses nu for at medvirke i udviklingen af hudcancer (tidligere antog man, at det hovedsageligt var UV-A, der var den skyldige). Her starter problemerne, for samtidig er lav udsættelse for UV-B også en risikofaktor for mange slags cancer – fordi der så bliver lavet for lidt D-vitamin. Michael Holick, D-vitaminets “fader”, blev fyret fra sin universitetsstilling for offentligt at sige, at brugen af solcreme GIVER cancer, ikke forebygger cancer. Indtil for få år siden kunne man desuden risikere, at solcreme ligefrem indeholdt hormonforstyrrende stoffer som aktiv ingrediens. Det kan man for øvrigt stadig andre steder i verden.Cancer er et komplekst problem, som næppe kan forklares ved hverken for lidt eller for meget solcreme. Stigningen af hudkræftforekomsten sker i en befolkning, hvor mange har en livsstil, der på flere områder er risikofyldt: mangelfuld kost, højt sukkerindtag, for lidt motion, skæve søvnvaner og stress. Så hvad gør vi med solcreme?
CET anbefaler:
- Alting med måde – især solbadning, og sørg hellere for at få frisk luft og sollys jævnt gennem sæsonen ved motion, havearbejde og cykling som transport – end 1-2 ugers intens bruning på din (sommer)ferie.
- Sundhedsstyrelsens vejledninger om sol og solbeskyttelse er udmærkede. Følger du dem, holder du dig ude af solen i middagstiden fra 12-15 eller beskytter dig med tøj, hat eller skygge. Det har alle dage været praksis i lande med høj solintensitet, og det kan vi godt lære af.
- Få din D-vitaminproduktion tidligt eller sent på dagen uden solcreme – men beskyt om sommeren de steder, der altid får sol: hænder og ansigt – med en god solcreme.
- Sundhedsstyrelsens vejledning om børn og sol er selvfølgelig også den gældende standard på området – med den tilføjelse, at det må anbefales, at børn generelt opholder sig ude så meget som muligt og på den måde får lys hele sæsonen igennem. Det er en opgave for forældrene at sørge for, at deres børn får moderate mængder D-vitamingivende sollys i en mængde, der passer barnets hudtype.
- Vælg en god kvalitet solcreme, og køb den i Danmark.
Vi har spurgt Lis Dahl, ernæringsterapeut og indehaver af helsekostbutikken Natur og Trivsel i Ringsted, hvad hun anbefaler den bevidste forbruger at vælge.
“Solcreme kan indeholde fysisk, plantebaseret eller kemisk UVA- og UVB-filter. Ulempen ved nogle af de cremer, der kun indeholder fysisk solfilter er, at de kan være svære at smøre ud og lægger sig som et hvidt lag på huden. De er som regel vandfaste, men kan til gengæld føles lidt klistrede. Dette er nok grunden til, at nogle producenter bruger fysisk solfilter sammen med plantebaseret filter, ofte fra ingefær.En del af de mærker, der sælges i helsekostbutikker, er en blanding af fysisk og kemisk filter, men uden parabener – det er fx AloeVera solcreme fra Avivir og Camettes solserie. Melissa og Juhldals solcremer er med fysisk- og plantebaseret filter, og de er behagelige at have på huden og gode, det er helt klart dem, vi anbefaler i butikken. Til sidst kan nævnes Laveras solcreme med fysisk solfilter, den er mindre klistret og især god til små børn.”
Andre gode bud på en kvalitets solcreme til børn er Dermas baby solcreme eller Rudolp care organic sun serien til både børn og voksne.
