Mia Damhus, 6. januar 2014
Her kommer et relevant spørgsmål fra en af vore studerende, og mit svar – og der kunne være flere, der tænkte over de samme spørgsmål: virker kosttilskud, er de overflødige, farlige, eller hvad?
Jeg vil gerne høre noget om (eventuelt til et kursus, hvis du mener, alle kan bruge det), hvordan du gør, når du vurderer lødigheden og brugbarheden af den slags publikationer. Der er åbenlyst anerkendte kræfter bag den. Ligger dette i tråd med, hvad du har fortalt os; nemlig at vitaminer skal spises i rigtigt mad, hvis skal have fuld gavn af dem; eller taler det imod en del af ernæringsterapien, når de påstår (påviser), at de fleste mennesker ingen positive effekter har af multivitaminer?
Jeg kan gætte på flere ting:
* De folk, der tager multivitaminer, har måske mangelsymptomer, men de overskygges af andre problemer, f.eks. toksisk påvirkning af kroppen (oplagrede toksiner), som giver symptomer, der ikke er mangelsymptomer; eller fødevareallergier som ikke kan kureres med vitaminer, eller som gør, at folk ikke kan optage vitaminerne; eller andre fordøjelsesproblemer som
gør, at man ikke kan optage vitaminerne.
* Der ER måske ikke ret mange, der har gavn af multivitaminer (men de folk, der siver igennem til ernæringsterapeuter, har for det meste).
* De multivitaminer, der undersøges for, er for svage eller for skæve, og giver derfor ikke nogen mærkbar virkning.
Er der noget nyt i undersøgelsen, eller er det gammel vin på nye flasker?
Mvh Frode
Denne ville være god at bruge netop til en gennemgang på et kursus. Faktisk har vi også på årets ajourføringsdage i Danske ErnæringsTerapeuter valgt at have to oplæg netop om brugen af kosttilskud.
Det allerførste, jeg ser på, er valget af end-points. Cancer og hjertekarsygdom vil ingen formodentlig forvente skyldes enkle
vitaminmangler; så godt som alle, der beskriver og behandler disse lidelser, anser dem for komplekse og multifaktorielle. Selv ikke blandt læger mener man jo for alvor, at fx hjertekarsygdom kun skyldes kolesterol i blodet.
Det er således ingen stor overraskelse, at vitamintilskud ikke rykker dramatisk på langtidsrisici. Men når det er sagt, bør man gå ned i undersøgelserne. Blandt andet refererer de for n’te gang til det gamle rygerstudie og gentager dermed at betacaroten øger risikoen for lungecancer. Det var ikke et ordentligt studie og konklusionerne ikke dækkende, og der er altså masser af grund til at diskutere og kritisere de indgående studier hver for sig.
Men grundlæggende er jeg jo rimelig enig med resultatet alligevel. En stor del af data kommer fra USA, hvor problemer med fejlernæring er så store, at der skal andet end en multivitamin til at rette det op. En ensidig, højinflammatorisk kost med masser af vækstfremmende protein og høje niveauer af miljøtoksiner (eller røg) er en massiv belastning af kroppen i retning af både cancer og HKS.
At tilskud ikke kan ses at have effekt udelukker ikke, at de samme mennesker har brug for dem. Det er et andet diskussionspunkt – hvornår er kostindtaget tilstrækkeligt. Sammenligner man kostindtag med minimumsanbefalingerne i ADT/RDA ol., misser man alle de individuelle og inducerede behov. Det er bl.a. et af argumenterne i blogindlægget, du henviser til – at kun få faktisk havde “severe deficiencies”. Her kommer Bruce Ames ind som en tung bidragyder omkring effekten af langtids lavt niveaus mangler og ville faktisk netop sige, at cancerrisikoen øges ved langtids mikronæringsstofindtag blot lidt under optimum.
Så, jeg er enig i dine gæt, især det første. Med hensyn til dem, der siver igennem til os, er det så lille en del af befolkningen,
at de er så godt som usynlige. Til gengæld har ordinationen af velvalgte og velbegrundede kosttilskud flere virkninger, herunder en forstærkelse af den selvhelbredende effekt, som man ikke opnår på samme måde ved generelle anbefalinger.
Og det er et helt kapitel for sig, hvilke doseringer, kombinationer og formuleringer, der er anvendt i studierne. Betacaroten:
syntetisk vs naturligt (all-trans), tokoferoler: blandede vs. ren alfa, fiskeolier: friske og rene vs oxiderede og kontaminerede, metaller: sværtopløselige vs. letopløselige forbindelser osvosv. Og hvad med tablethjælpestoffer – laktose til laktoseintolerante, som dermed optager mindre. Listen over tvivlspunkter er alenlang.
Under alle omstændigheder – hvis man har valget mellem kosttilskud eller kostændringer, er der ingen tvivl om, hvad vi vælger, vel? Og så må vi se at få udviklet måder at hjælpe flere gennem det, der åbenbart er så svært – at foretage de mest nødvendige ændringer i livsstilen.
Mange hilsner
Mia
