Søndag aften viste TV sig igen fra sin mest manipulatoriske side.
I en ensidigt sammenklippet udsendelse var budskabet, at alternative behandleres, specielt ernæringsterapeuters, bestræbelser på at afgifte deres klienter er helt til grin.
Blandt andet mente Bente Klarlund, at giftstoffer ikke ophobes. Dette står i klar modstrid med viden fra miljøtoksikologien, hvor det er helt alment kendt, at miljøtoksiner netop akkumuleres og genfindes både i fedtvæv og vitale organer.
For os farmaceuter er det samtidig rigtig gammel viden, at afgiftningen helt specifikt er afhængig af en lang række enzymer, der er underlagt udtalt genetisk variation.
Endvidere kan ernæringsmæssige mangler betyde, at afgiftningsreaktionerne ikke forløber eller sker med nedsat effektivitet.
Tro altså ikke, at afgiftning er noget, vi har opfundet for at få mere at lave. Det er et helt reelt problem, som det bliver vigtigere for hver dag at tage sig seriøst af.
Mia Damhus