Tine Grandjean, 27. november 2015
Kender du følelsen af ømme stive led? Eller en let uro i kroppen, som ikke stammer fra
tanker? Har du funktioner, som er nedsat eller ophørt? For eksempel et stofskifte som
ikke fungerer normalt og opretholder din livsenergi og kroppens basale funktioner?
Eller har du en inflammatorisk tarmlidelse med smerter og nedsat næringsoptagelse til
følge? Eller en autoimmun lidelse, der angriber huden, musklerne eller nervebanerne?
Så har du et overaktivt immunsystem, som har angrebet dig!
Autoimmune lidelser er i eksplosiv vækst i vesten. Desværre er der alt for lidt fokus på disse
smertefulde og ofte invaliderende sygdomme. Der findes flere hundrede typer af autoimmune
sygdomme. Nogle er meget kendte og lette at diagnosticere. For eksempel diabetes 1 og
sclerose. Andre er mere ukendte og diffuse. Det gælder nogle af de mange gigttyper. De har
forskellige navne, alt efter hvor immunforsvarets angriber. Hvilke led i ryggen, om det er i
musklerne eller huden.
De sidste uger har der været tiltrængt opmærksomhed omkring cøliaki. En inflammatorisk og
autoimmun tarmsygdom, hvor vævet i tarmen nedbrydes. De velkendte cøliakisymptomer er
diarre, oppustethed og underernæring. Men ofte viser lidelsen sig med mere diffuse
symptomer i vores krop og helbred. Mange har gået uden diagnose og bliver uge for uge mere
syge af angrebene fra immunsystemet. Når krigen foregår i tarmen, bliver vi mere sårbare for
andre lidelser, da det er her vi både optager og udskiller hvad vi putter indenbords af mere
eller mindre gode sager.
Autoimmune sygdomme
Leddegigt, psoriasis, autoimmun stofskiftesygdom, colitis, lupus, muskelgigt m.m. trigges af et
overaktivt immunsystem.
Årsagen kan være kroniske eller akutte infektioner som herpes, Epstein Barr, borrelia,
mycoplasma, streptokokker m.m. Derfor skal vi sikre, at immunforsvaret styrkes uden at det
intensiverer sin indsats overfor DIG. Det kan man gøre ved at regulere hormoner, rense for
immunaktiverende stoffer, man kan stabilisere og sætte selvhelbredende processer i gang ved
også at inddrage fysisk og psykisk stress.
Det kan også være uopdagede og måske atypiske allergier/overfølsomheder, der aktiverer
immunsystemet. I den amerikanske forskning påviser de gang på gang betydningen af gluten i
kosten under udvikling af autoimmune sygdomme. I Danmark har nogle få hospitaler fulgt
den viden gennem nogle år. For eksempel i behandlingen af diabetes 1.
Antiinflammatorisk kost
Gennem kostforandringer kan du dæmpe inflammation, styrke dit fordøjelsessystem og
balancere dine hormoner, så du og dit immunsystem finder den rette vej, i kampen mod
fremmedstoffer som immunsystemet SKAL angribe – og til gengæld lade dig og dine celler
være i fred, så du kan gøre det du skal gøre – skabe energi og kommunikation mellem de
trillioner af celler som udgør hele dig.
Der er mad, som fremmer inflammation og mad som dæmper inflammation. Det er den sidste
type du skal have fat i. Du skal også have nok næringsstoffer og det er ikke så let som de siger
i medierne. Jeg har lavet utallige kostregistreringer og meget få har fået dækket deres behov.
Ved sygdom er der god grund til at tro, at mere af flere næringsstoffer er gavnligt. For
eksempel de, som medvirker i immunsystemet.
Dem og os!
Vi består jo af celler, men vidste du at vi har ti gange flere celler fra bakterier end celler fra os
selv, i/på os? Når det kommer til gener, så har vi 100 gange flere gener fra bakterier end
gener fra os selv. Så alle disse bakterier, som primært lever i vores tarm, de har en meget stor
indflydelse på vores genetiske udtryk. De har stor indflydelse på vores immunforsvar. 75% af
immunforsvaret sidder nemlig i tarmen sammen med hovedparten af vores bakterier.
Vores mad skal nære os, men det skal også nære bakterierne. Når de har så stor genetisk
magt, så er det med at holde sig gode venner med dem. Gennem din mad kan du bestemme
hvem, i dit tarmsystem, du vil fodre.
Hormonerne
Vi er reguleret af hormoner. Det er både blodsukkeret, immunsystemet, humøret, stofskiftet,
stressrespons, blodtryk og meget, meget mere. Ofte skal jeg i madplanlægningen skabe
balance i appetitreguleringen. Det er nødvendigt for at kunne spise efter anbefalingerne, at du
er i stand til at mærke når du er sulten og når du er mæt. Det er nødvendigt at have energi.
Det er nødvendigt, at alle disse hormonsystemer er i balance, da de både påvirker organerne
og samtlige hormoner i din krop. Men det er også nødvendigt for din glæde og handlekraft.
Som du kan se er kroppen et komplekst samspil, og en dyb ubalance som en autoimmun
sygdom har brug for en samlet eller holistisk indsats. Den kommer gennem din mad, dine
smil, din motion og samspillet med din mikroflora. Medicin er enstrenget dæmpning af
symptomer fuld af bivirkninger. Den rette mad er ren win win!
