Mia Damhus, 29. april 2014.
»Ifølge WHO skal børn være sunde, ikke lide overlast, lære noget om dagen og sove om natten. Men slik, sodavand, juice, kakao og fastfood har ikke noget med menneskerettigheder at gøre. Der er ingen vitaminer eller mineraler i det. Det er ikke ernæring. Vi har en kultur, hvor det er comme il faut, at det skal man have. Men det skal man faktisk ikke. Giver man sine børn sådan noget, giver man dem et dårligere udgangspunkt til at lære, vokse og i det hele taget være barn,«
Men … artiklen rammer et ømt punkt og sætter fokus på en mulig uheldig bivirkning af forældres store fokus på sund mad og specielle diæter, nemlig at børnene lader sig inspirere lidt for meget og begynder at bruge maden som kanal for deres følelser, når de har brug for at manifestere dem.Og derfor er artiklen måske en fin anledning til at overveje, hvordan vi som forældre med eventuel hang til sunde vaner undgår at gøre disse til en byrde for ungerne, men snarere noget positivt og glædesfyldt.Først og fremmest kan vi som voksne foregå med et godt eksempel i stedet for løftede pegefingre. At bruge glæden som motivation frem for forbud og farlighed. At have ro på når børnene kommer hjem fra børnefødselsdag med karamelstænger strittende ud af ørerne, og når de rynker på næsen af de grønne sager på tallerkenen.Ikke at SNAKKE så meget om sund mad (eller usund mad for den sags skyld). Bare gøre det: Købe ind, lave mad, spise, men også lave andre ting med børnene. Og for alt i verden ikke bruge vægttruslen til at spise sundt.
