Under overskriften “Stressworkshop fupper kursister med råd om
mad” bragte 24 timer (www.24.dk) forleden en artikel, som er ret kritisk overfor 2 navngivne ernæringsterapeuter.
Den del af interviewet, der er bragt som direkte citater, er selvfølgelig kun en lille del af de lange interviews, der ligger bag. Som så ofte kan man have en frustration over, at det på forhånd har været besluttet, hvad indholdet skulle være – uanset hvad de interviewede faktisk sagde.
Samtidig er vi jo nødt til seriøst at overveje, om vi går rundt og fupper nogen. Om det vi gør decideret er farligt. Det mener eksperten Per Brændgaard, som tidligere har beskrevet os på Center for Ernæring og Terapi som kvaksalvere, fordi vi uddanner til en mere vidtgående anvendelse af kost som sygdomsbehandling, end man har valgt på bacheloruddannelserne.
I forhold til stress skulle det farlige ligge i, at vi pålægger den stressede endnu mere stress ved at stille krav til kostændringer, der er for besværlige.
Og det er, mener jeg, en helt relevant indvending. Gennemgribende ændringer i kosten med udeladelse af hyppigt spiste fødevarer er en stor udfordring og kræver ressourcer. Nogen vil kunne opleve nederlag og utilstrækkelighed.
Når vi anbefaler kostomlægninger i individuel vejledning, er det altid den fornemste opgave at finde den rigtige løsning til netop den person, vi har overfor os. Det er centralt at vælge et indsatsniveau, der passer til personens samlede ressourcer. Ikke sjældent vælger vores klienter faktisk at gå hurtigere frem og gå videre end vi har aftalt, fordi de hurtigt mærker, at de er på rette vej; men der er klart også personer, hvor vi (læs: jeg) måske rammer forkert og sender dem hjem med en plan, som er for meget for dem. I de tilfælde håber vi så bare, at vores klient bruger muligheden for at ringe eller maile og aftale justeringer i planen.
Når vi taler stress, mener jeg at ernæringsterapien kan to vigtige ting:
- påpege årsager til skjult stress – altså årsager til forhøjede stresshormoner, som ikke skyldes oplevet livsstress
- tilbyde skræddersyede forslag til enkle løsninger på at skaffe sig næring nok selv under stress
Det med de skjulte årsager til stress er ret enkelt: Når immunsystemet udfordres til forhøjet alarmberedskab (inflammation), stiger visse af stresshormonerne, ligesom også stigende insulinniveau øger niveauet af stresshormoner. Begge disse faktorer påvirkes gennem kost, tallerkenfordeling, mikrobiota (blandingen af bakterier, svampe og parasitter specielt i tarmen), valg af fedtsyrekilder og stimulansforbrug. Dårlig søvn som følge af utilstrækkelig produktion af søvnhormon kan vi også håbe at påvirke – coenzymer i syntesen af søvnhormonet melatonin er B6, magnesium, B5, B12, næringsstoffer, som mange danskere indtager for lidt af.
Der er altså god grund til at gå i gang med ændringer i kost og livsstil, både ved oplevet stress, men også der, hvor der er stresssymptomer uden en oplevet livsstress.
Derfra og til at sige, at man kan spise sig ud af stress, er der dog et stykke. Hvis man har forhøjede stresshormoner som følge af en højinsulinæmisk kost, fødevarereaktioner, inflammatoriske fedtsyrer og højt indtag af stimulanser som koffein og sukker, kan man jo sænke stresshormonerne ved at ændre på disse kostrelaterede årsager.
Men hvis man lider af familiær eller arbejdsrelateret stress, måske som følge af en manglende evne til at sige nej, sætte grænser og prioritere sig selv – så kan avancerede kostændringer opleves som endnu en pind til ens ligkiste.
Så til os ernæringsterapeuter: irriterende at blive anklaget for at være fuppere! Det er vi ikke. Men en påmindelse om, at det, der for os er hverdag (grøntsager, bælgfrugter, økologi, mad fra bunden osv.), stadig opleves som uoverkommeligt og stressende af mange. Og at med de individuelle klienter har vi god mulighed for at hjælpe dem med enkle, overkommelige, små skridt frem mod en bedre livsstil, som hjælper dem gennem deres stress.
Men at det betyder noget, hvordan vi formulerer os. Kost ved stress er noget andet end Spis dig fra stress; vi lover forskellige ting. Lad os love noget, vi regner med at kunne holde.
