Af Mia Damhus, 9. april 2022I undervisningen på ernæringsterapeutstudiet stræber vi efter at tydeliggøre, hvornår der er bagvedliggende forskning, der understøtter, og hvornår vi underviser ud fra fysiologisk rationale, biokemisk grundviden eller klinisk erfaring.
Vi kan altid blive bedre, og heldigvis har vi vågne studerende, som hele tiden holder os oppe på tæerne.
Ved seneste måneds forum for de to hold studerende, vi har lige for tiden, kom der spørgsmål til videokurset om hormonbalancering. Der mangler en reference på min påstand om, at meditation påvirker dannelsen af DHEA/androstendion og videre til de øvrige kønshormoner.
Og den viste sig lidt svær at finde, hvilket er et meget godt eksempel på, hvordan nogle opfattelser kan komme til at fremstå som “sandheder”. Jeg har udsagnet fra IFMs undervisning, hvor der NÆSTEN altid er kilder på alting. Men ikke på dette!
Så gik jeg i gang på databaserne. Og det ser lidt tyndt ud!
Det første er, om insulin hæmmer dannelsen af DHEA/androstendion og fremmer dannelsen og cortisol. Det kan man godt finde kilder på, ikke alle på molekylært niveau, men her er en gammel kilde, som direkte omhandler effekten på enzymet.
Nestler JE et al.: Insulin inhibits adrenal 17,20-lyase activity in man. J Clin Endocrinol Metab. 1992 Feb;74(2):362-7.
Det næste er så, om noget, der hæmmer dannelsen af cortisol, vil øge dannelsen af DHEA/androstendion. Det kunne være meditation/mindfulness, som i mange studier ses at sænke stress og fysiologiske parametre relateret til stress, fx blodtryk. Men kun få har faktisk set på påvirkning af netop dette step i steroidhormonsyntesen. Her er en kilde, der har vist en effekt på DHEAs af yogisk træning.
Chatterjee S, Mondal S. Effect of regular yogic training on growth hormone and dehydroepiandrosterone sulfate as an endocrine marker of aging. Evid Based Complement Alternat Med. 2014;2014:240581
Hvis det nu var et udsagn vi ikke syntes om, ville det være let at afvise. Men altså – det passer så fremragende med hele grundforståelsen, at det er dejligt at tro på. Min bias er, at det nok er rigtigt, selvom der ikke er forsket særligt i det. Og sådan er det jo også, at noget mangler evidens alene fordi det ikke er undersøgt, og dermed ikke nødvendigvis, fordi det er forkert.
Også fysisk træning med opbygning af muskler kan bidrage til at løfte niveauet af DHEAs:
Aizawa K et al: Resting serum dehydroepiandrosterone sulfate level increases after 8-week resistance training among young females. Eur J Appl Physiol. 2003 Nov;90(5-6):575-80.
Det her er et virkelig godt eksempel på, hvor forsigtig man skal være. Den grundlæggende fysiologi i balancen mellem insulin og cortisol og de indbyrdes effekter gør det meget fristende at have en forventning om, at meditation kan gøre netop det for kønshormonerne, som jeg hævder i videokurset. Så jeg tillader mig at bibeholde videoen, fordi den giver en meget vigtig grundforståelse om overordnede påvirkninger af kønshormonmixet. Men lige den udtalelse har en ganske spinkel evidens.
Tak til Hedda Løvenhøj for vågen opmærksomhed.
