Af Mia Damhus
I november 2010 ramte en skandale forsiderne og TV-avisen, men stormen var kortvarig. Molekylærbiolog Henrik Leffers blev fyret fra sin stilling som forskningsleder på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion. Årsagen til fyringen var angiveligt, at Leffers forskning udpeger nogle af de mest anvendte smertestillende håndkøbsmidler som hormonforstyrrende.
I foreningen Danske Ernæringsterapeuter fandt vi, at det var så eksplosiv en nyhed, at vi omgående kontaktede Henrik Leffers om et foredrag ved foreningens årlige ajourføringskursus. Vi var så heldige, at han sagde ja, og i februar 2011 havde vi fornøjelsen af et utroligt spændende, 2 timer langt foredrag.
Henrik Leffers og kollegaer har med udgangspunkt i studiet af mandlig infertilitet sporet sig ind på en detailforståelse af de mekanismer, der regulerer udvikling af testikler og deres videre funktion.
Koblingen til den hormonforstyrrende effekt af smertestillende medicin går via prostaglandinsyntesen. Prostaglandin D2 har en central rolle i maskuliniseringen af Sertoli-cellerne i testiklerne, og når dannelsen af PG D2 hæmmes af NSAID-stoffer som acetylsalicylsyre eller paracetamol, får det konsekvenser både på kort og langt sigt. Henrik Leffers og samarbejdspartnere har vist, at risikoen for udvikling af testikelkræft i tidlig voksenalder såvel som nedsat fertilitet kan knyttes direkte til eksponering allerede i fostertilstand for de nævnte håndkøbsmidler. Endvidere betyder forstyrrelsen i prostaglandinsyntesen tilsyneladende også noget for immunsystemets modning, særligt for balancen mellem Th1 og Th2, således, at eksponerede børn også har en signifikant øget forekomst af astma.
Som vi fik fremlagt udredningsarbejdet, er der tale om en stærk sag med rigelig dokumentation. Søg selv på Leffers H i pubmed og følg publikationerne.
At det fører til en fyring, kan således undre. Er det “an inconvenient truth”? For hvad gør man, hvis man skal sige til hele befolkningen, at de dagligdags brugte livskvalitetsforbedrende præparater ikke er uskadelige?
Eller er det for meget på tværs af de vedtagne sandheder om hormonforstyrrende stoffer fra teflon, plast, kosmetik osv?
Men man undervirderer nok forbrugerne – vi kan da godt rumme begge dele!
En ernæringsterapeutisk vinkel er selvfølgelig, at der er stærkt brug for vejledning om antiinflammatorisk kost (regulering af indtaget af fedtsyrer, insulinæmisk effekt og individuelle fødevarereaktioner) som et alternativ til de mange, mange smertestillende doser, der hver dag bruges til at holde livet ud. Så meget desto vigtigere som man nu rutinemæssigt giver syrepumpehæmmere samtidig med NSAID – dvs dobbelt skade, idet optagelsen af næringsstoffer vil falde og allergenicitet af kostproteinerne vil stige.
Der ER et regulært og tilgængeligt alternativ til medicin! Bare kom til os!
Hilsen Mia Damhus, både på vegne af CET, hvor du kan lære mere om disse emner, og DET, foreninge, der organiserer de seriøse ernæringsterapeuter her i landet.
