Mia Damhus, 2. juni 2014.
»Der er tendens til, at man skubber fertilitetsproblemerne til side og forsøger at forklare den udbredte ufrugtbarhed og de lave fødselstal med, at kvinder har for travlt og kommer for sent i gang med at få børn, men de socialøkonomiske faktorer kan langtfra forklare den situation, vi står i med lave fertilitetsrater og et stærkt faldende antal reproduktionsdygtige kvinder i befolkningen. Der er stærkt brug for, at miljø- og sundhedspolitikere tager mere alvorligt på fertilitetsproblemerne«
Citatet kommer fra Niels Erik Skakkebæk, professor ved Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion i København
i denne artikel om, hvordan hormonforstyrrende stoffer fra helt almindelige hverdagsprodukter som fx visse UV-filtre i solcremer og triclosan i tandpasta ser ud til at gribe direkte ind i bevægeapparatet på mandens sædceller.
Deres svømmeegenskaber bliver ganske enkelt ændret. Ligesom det ser ud nedsætte sædens evne til at ‘gennemtrænge’ ægget. Læs evt.
pressemeddelelsen fra fra det videnskabelige tidsskrift
Embo Reports.Det er foruroligende sager. Og vi må virkelig håbe på, at dette forskningsprojekt (samt alle de andre der er lavet om hormonforstyrrende stoffer i hverdagsprodukter og sprøjtemidler), snart fører til strammere lovgivning på området. For som forbruger er det en jungle af navigere rundt i.
Tilbage til fertiliteten. For det er netop den slags ikke-synlige forstyrrelser, der kan være (en del af) forklaringen på uforklarlig barnløshed.
Og vi kommer ikke udenom, at fertilitet er et ekstremt komplekst felt. Det handler ikke bare om alder, som Niels Erik Skakkebæk netop betoner.
Her på CET får vi lyst til at supplere med, at alle aspekter af livet bør tages i betragning: livsstil, omgang med hormonforstyrrende stoffer, søvnvaner, stress, følelsesmæssige blokeringer og – ikke mindst – kosten.
For ud over at en insulinsænkende kost ser ud til at være gavnligt for hormonerne (og fertiliteten), som der efterhånden er kommet et større fokus på, kunne det være interessant, hvis forskerne og fertilitetslægerne også begyndte at interesserer sig for næringsmangler, der kan påvirke fertiliteten.
Tjek for D-vitaminmangel er allerede ved at blive comme-il-faut på fertilitetsklinikkerne.
Men hvad med fx selen, zink og Q10? Her er fx et link til en artikel på
Sund Forskning med originalreferencer, der samler op på den forskning, der peger på, at omtalte mikronæringsstoffer har stor indflydelse på sædkvaliteten.
Eller mangel på A-vitamin. Vi får ofte blæst ørerne fulde af, at for meget A-vitamin under graviditet kan være skadelig. Men for lidt A-vitamin ser også ud til at være et problem. A-vitamin er ikke alene vigtigt for sunde slimhinder, men også af betydning for fosterets vækst. Så hverken for meget eller for lidt A-vitamin er hensigtsmæssigt i fertilitetssammenhænge.
Vi bliver anbefalet at tage tilskud af folinsyre i forbindelse med graviditet. Og mangel på folsyre er da også en kilde til fertilitetsproblemer, ufrivillige aborter og misdannelser. Det er desværre bare ikke altid at tilskuddet af folinsyre har den ønskede effekt. Evnen til omdannelse fra folinsyre til det “aktive” folat er nemlig stærkt genetisk variabel. Derfor bør optagelse og omdannelse af folinsyre også tages i betragning, hvis graviditeten udebliver.Hvad der måske er mindre kendt er, at folinsyre er gensidigt afhængigt af to andre B-vitaminer, nemlig B12 og B6 og således helst skal tages sammen. Og så skal vi ikke glemme folinsyre til manden. Mangel på folinsyre hos ham ser nemlig ud til at reducere fertiliteten hos mænd OG skade det DNA, der er i sæden.Og sådan kunne vi blive ved. Men et er mangler på vitaminer, mineraler og fedtsyrer. Et andet er spørgsmålet om optagelsen af næringsstoffer fra fordøjelsen – og i den forbindelse tarmens mikrobiota. Er der ubalancer kan det vanskeliggøre optagelsen af visse næringsstoffer og den vej rundt skabe ravage.Toksiske belastninger, fødevarereaktioner, hormonelle ubalancer, stress og dybere følelsesmæssige problemstillinger er også væsentlige at adressere.
Og det bliver spændende, hvornår både behandlingen og forskningen indenfor fertilitet begynder at interessere sig for de aspekter.
I mellemtiden arbejder vi på CET aktivt for at støtte vores klienter og uddanne vores elever til at tage hånd om det.
