Af Mia Damhus, februar 2019.
Får man kræft af kosttilskud, eller er de livreddende?
Det seneste studie, der har været omtalt i medierne, peger på en dårligere prognose for kvinder, der tager tilskud af antioxidanter gennem deres behandling med stråling og/eller kemoterapi.
Det handler altså om at undlade antioxidanttilskud, mens man er i en behandling, som netop er oxidativ. Sådan har praksis været i årevis, og det kan vi meget enkelt følge. Kostændringer er i sig selv meget slagkraftige og ikke under nogen form for mistanke.
Studiet finder samtidig, at der ikke generelt er sammenhæng mellem brugen af antioxidanter og kræftprognosen. Med andre ord kan studiet hverken finde en positiv eller negativ effekt af antioxidanttilskud i forhold til cancerprognosen. Betyder det så, at vi kan frikende kosttilskud for langtidsfarlighed? Det gør det helt sikkert ikke.
Der er to områder af viden, der er utrolig dårlig belyst af forskning.
Det ene er, hvad lang tids lavt niveau mangler på vitaminer eller mineraler har af konsekvenser. Blandt andet så prominente kræftforskere som Bruce Ames er optaget af dette. Han ser en direkte sammenhæng mellem daglige lidt for lave indtag af mikronæringsstoffer og udvikling af mange af vores kroniske lidelser. Mere traditionelt har viden om vitaminer handlet om de akutte mangelsymptomer såsom skørbug, beriberi og pellagra. Men hvad kommer man til at fejle, hvis man hver dag ligger bare lidt under det optimale indtag af C-vitamin, uden at komme helt der ned, hvor tænderne falder ud af munden?
Det andet område, som man ikke har megen konkret viden om, er, hvad konsekvensen af lang tids overdosering af mikronæringsstoffer kan være. Publikationer peger på en øget kræftforekomst ved tilskud af syntetisk folinsyre alene[1], sammen med B12 i kombinationen 800 mikrogram folinsyre + 400 mikrogram B12[2] og i kombinationen 400 mikrogram folinsyre med 500 mikrogram B12[3].
En udfordring på begge disse vidensområder er, at vores behov for mikronæringsstoffer er individuelt meget forskelligt. Blandt andet afhænger det af genetik, kost, toksiske belastninger, dagligt medicinindtag, stressniveau, køn og alder. Netop evnen til at udnytte og omsætte syntetisk folinsyre er afhængig af gentype. Det samme gælder flere andre trin i de meget komplekse reaktioner, der under ét omtales som methylering – altså flytning af methylgrupper mange steder i vores biokemi. B12, folat og B6 spiller sammen i disse processer, og mangel på de tre vitaminer er ikke en god idé. Effektiv methylering er vigtig i cellernes anticancerforsvar, forebyggelse af åreforkalkning og afgiftning i lever og tarm. Men overdosering er altså heller ikke en god idé.
Så hvad gør vi som behandlere? Jeg mener, vi er forpligtet til at udvise forsigtighed ved at holde en vis moderation i de doser, vi anbefaler som kosttilskud. Der kan altid rejses diskussion om den enkelte forskningspublikation, og for hver artikel, der peger i én retning, kan man finde en anden, der peger i den stik modsatte. Men hvad nu, hvis de meget høje doser B12, folinsyre, selen og andet, som cirkulerer som anbefalinger på nettet – hvad nu, hvis de faktisk er for høje?
Grundlæggende handler det nok om, hvad vi tror mest på. Personligt tror jeg ikke på, at kosttilskud er det, der gør os raske. Især tror jeg ikke, at mere hjælper bedre end mindre.
Vi kunne ønske os en klinisk praksis i sundhedsvæsnet, der i langt højere grad er opmærksom på de tidlige tegn på underdosering af mikronæringsstoffer. En praksis om tidlig intervention med solide kostændringer, som ikke bare handler om lidt fedtfattige mælkeprodukter, men om virkelige forandringer af en utilstrækkelig og ensidig kost.
Og så kunne vi ønske os, at der også kom fokus på andre uhensigtmæssige kosttilskud: jern og calcium i høje doser. Mere om det i del 2.
[1] Cole et al. Folic acid for the prevention of colorectal adenomas. JAMA 2007;297:2351-9
[2] Ebbing, et al. Cancer incidence and mortality after treatment with folic acid and vitamin B12. JAMA 2009;302(19):2119-26
[3] van Wijngaarden JP et al: Effect of daily vitamin B-12 and folic acid supplementation on fracture incidence in elderly individuals with an elevated plasma homocysteine concentration: B-PROOF, a randomized controlled trial. Am J Clin Nutr. 2014;100(6):1578-86.
