Af Mia Damhus, marts 2019.
Farlige, frelsende eller overflødige kosttilskud – del 3.
Måske lagde du mærke til i del 2, at tilskud af calcium og D-vitamin blev nævnt som noget, der kan diskuteres. Her får du et indlæg i diskussionen. (Læs også del 1)
Calcium med D-vitamin er der ufattelig mange, der tager. Især kvinder, og oftest for at styrke knoglerne og forebygge knogleskørhed. Det uafhængige ekspertpanel US Preventive Services Task Force (USPSTF) har i USA vurderet effekten af calcium og D-vitamintilskud som forebyggelse af hoftebrud. Deres konklusion kan du læse her, og den er nedslående for kosttilskudene. Tilskud af calcium og D-vitamin øger risikoen for nyresten uden samtidig at have en signifikant effekt på risikoen for knoglebrud. USPSTF fraråder derfor calcium og D-vitamintilskud som primær forebyggelse til kvinder efter menopausen. Det vil sige, at hvis du ikke har knogleskørhed, er der ingen grund til at tage calcium og D-vitamin. Hvis du allerede har knogleskørhed, er det en anden sag. USPSTF finder utilstrækkelige data til at vurdere balancen mellem skadelige og gavnlige effekter hos premenopausale kvinder og mænd.
Hvis du vil styrke dine knogler, skal du altså gøre andet og mere end at tage et calcium og D-vitamintilskud. Det er sund fornuft, og vil du vide mere, så kommer bogen “Stærke knogler” på CET forlag i løbet af april måned 2019. Der kan du læse om den funktionelt medicinske og ernæringsterapeutiske tilgang til stærke knogler.
Sideløbende er det blevet et dogme, at hvis man giver D-vitamintilskud, skal man give calcium samtidig. Det betyder, at der også er en del mennesker, der får et kombineret calcium og D-vitamintilskud, fordi de mangler D-vitamin. Men altså ikke fordi de mangler calcium. Det er her værd at bemærke, at risikoen for nyresten ved de kombinerede tilskud af calcium og D-vitamin ikke er påvist ved D-vitamin alene. Så måske var det mere sikkert at nøjes med at give det vitamin, der er påvist en mangel af.
Ikke alene er det blevet et dogme at give calcium sammen det D-vitamin, der er i underskud. Det er også blevet meget udbredt at give D-vitamin i meget høje doser. Jeg ser klienter, som er ordineret 100-200 mikrogram D-vitamin dagligt, ligesom der nu er kosttilskud på hylderne, hvor hver kapsel indeholder 80 mikrogram. Det er store doser.
Det D-vitamin, der måles i blodet, er en lagerform, som tilbydes alle kroppens væv. Forskellige behov kan betyde, at der trækkes mere eller mindre på det lager. Eksempelvis tarmdysbioser, altså uønskede bakterier eller andre mikroorganismer i tarmen, kan medføre et konstant træk på D-vitaminlagrene. Tarmen bruger D-vitamin til at aktivere produktionen af hjemmelavet antibiotika og andet, som er nødvendigt for at bekæmpe infektioner. Hvis der er problemer med at få D-vitamin i blodprøverne op med almindelige doser, bør man derfor overveje, om problemet er en tarmdysbiose. Løsningen er ikke bare at give stadigt højere doser D-vitamin.
I min tidligere bog “Andre boller på suppen” finder du lidt mere om sammenhængen mellem tarminfektioner og lav D-vitamin.
Cholecalciferol ————— -> 25(OH)-D-vit——————> 1,25(OH)2-D-vit.
Kosttilskud Lagerform/blodprøver Aktiv form, dannes efter behov
En konklusion på del 1-3 af diskussionen om kosttilskud kan være farlige, overflødige eller frelsende: Bare fordi lidt er godt, er mere ikke altid bedre.
https://www.uspreventiveservicestaskforce.org/Page/Document/RecommendationStatementFinal/vitamin-d-calcium-or-combined-supplementation-for-the-primary-prevention-of-fractures-in-adults-preventive-medication
