Funktionel medicin (fra engelsk functional medicine, hvor medicine betyder behandling mere end medicin) er en medicinsk fagretning udviklet i USA. I funktionel medicin ses kroniske sygdomme som et resultat af ændrede funktioner i kroppen. Grundparadigmet er at ændre vinkel fra diagnose til funktionsforstyrrelse.
At hjælpe mennesker tilbage til sundhed kræver således en afbalancering af de dysfunktioner, der er symptomernes årsag. I ernæringsterapeutens værktøjskasse er selvfølgelig viden om kost og næringsstoffers rolle i funktionsregulering, men også motion, søvnvaner, stressbalancering og psykosociale forhold indgår i helhedsoverblikket.
Funktionel medicin forstår sygdom som et resultat af interaktionen mellem et menneskes livsstil, gener og miljø. Derfor skal enhver behandlingsplan altid tilrettelægges individuelt – to mennesker er ikke biokemisk ens.

