Denne opskrift er glutenfri, mælkefri, vegansk og ikke særlig stor! Opskriften takker vi Chocolate Covered Katie for.
1,5 dl soja- eller mandelmælk efter behag
1 1/2 tsk æbleeddike
1 dl ren ahorn sirup (eller honning eller agavesirup)
0,5 dl smeltet kokosolie
1 tsk ren vanilje (ikke vaniljesukker)
0,5 dl cacaopulver
2 dl glutenfri mel, fx. Jyttemel eller Urtekrams glutenfri lys bageblanding. Sigt før afmåling
1/2 tsk salt
3/4 tsk bagepulver
Valgfrit: 0,25 dl chocoladeknopper
Forvarm ovnen til 180 grader, og smør en 18 cm springform med kokosolie. Rør de første 5 ingredienser sammen, og sæt blandingen til hvile køligt i mindst 10 min. Bland imens de resterende ingredienser grundigt i en anden skål. Hæld det våde i det tørre, vend forsigtigt sammen til det netop er blandet og hæld i den smurte form. Bag i 20 min midt i ovnen – men hold øje med kagen og test at den slipper en tandstik, før du tager den ud.