Af Mia Damhus, 9. juni 2011.
Resistente mikroorganismer er en del af den verden, der er skabt af et industrialiseret landbrug og spredningen af gensplejsede afgrøder.
Begrebet “crowding”, som bruges om den sammenstuvning af dyr, der både sker i danske svinestalde og udendørs på de højintensive amerikanske kvægfarme, fører i sig selv til øget indbyrdes smitte og epidemisk udbredelse af mikroorganismer. Brugen af kraftfoder ændrer miljøet i dyrenes fordøjelse, for kvæg påvirkes både pH og bakteriesammensætningen, så bl.a. Clostridium sp. og Propionibacterium sp. og også egentligt patogene bakterier findes i unormalt høje mængder. Iøvrigt en reversibel proces; hvis køerne begynder at få komad igen (hø og græs), normaliseres pH inden for 3 uger og mængden af patogener falder til normale niveauer.
I svinestaldene i Danmark er det på ingen måde gået ned med antibiotikaforbruget; trods hensigter og handlingsplaner er det stadigt stærkt stigende. Enhver med blot overfladisk kendskab til følgerne af et højt forbrug af antibiotika til dyr eller mennesker kender faren for udvikling af resistente organismer. Medicinen bliver jo heller ikke i svinene; det genfindes i gyllen, som spredes i urimelige mængder på markerne.
Hvilken anden industri ville få lov til at sprede et affaldsprodukt med patogene bakterier, tungmetaller, pesticider og medicinrester på jorden omkring danskernes huse? Og ingen bestrider, at der er disse ting i gylle. Der er gode analyser, der viser det, og man kender tætheden af patogene bakterier i luften over markerne ved gyllespredning.
Der er bare en stor, tung, gammeldags indstilling om, at vi jo ikke kan undvære landbruget, så vi må finde os i det.
At gensplejsede afgrøder er problematisk skyldes selve teknikken, der er nødvendigt for at indføre artsfremmede gener i GM-organismen. Normalt vil en organismes genmasse være beskyttet mod artsfremmede gener ved at have en indbygget kontrol af DNA før replikation. Så hvis man vil indbygge et gen for fx. Roundup-resistens i en sojabønne eller kuldetolerance i en tomat, og dette gen kommer fra en anden organisme, må man også indbygge en overspringelse af arts-identifikationen. Det betyder desværre, at de modificerede arvemateriale ved udsætning i naturen kan risikere at springe til endnu andre arter. Det er det der ses op gennem fødekæden, hvor spredningen sker fra planteafgrøder til insekter/sommerfugle og større dyr.
Det andet problem i forhold til resistensudvikling er, at når man gensplejser mikroorgansimer, skal man i cellekulturerne kunne selektere de celler, hvor splejsningen er lykkedes. Det gøres ved sammen med det modificerede gen at sætte et gen for antibiotikaresistens ind. Så kan man behandle hele cellekulturen med antibiotika, og alle de, der overlever, er de celler, hvor genmodifikationen er lykkes. Dvs. de “færdige” – “vellykkede” – mikroorganismer nu er udstyret med både artsoverspringelse og antibiotikaresistens.
Ikke underligt, der sker uberegnelige ting i vores natur i øjeblikket.
Læs endelig mere detaljeret i Jeff Smiths bøger “Seeds of deception” og “Genetic Roulette” – hvis du tør. Og hold øje med genetikeren Mae Wan Ho, som i 20 år har været engageret i den seriøse anti-GMO-oplysning.
- Kræv GMO-fri zone i Danmark
- Tro ikke på de uoplyste politikere, der siger at det bare er en irrationel angst hos uvidende mennesker – det er dem, der ikke ved, hvad de taler om!
- Lad være med at støtte det industrielle landbrug – køb kun kød fra fritgående dyr
- Vælg økologisk – og støt dem, der arbejder for, at Danmark bliver en økologisk niche
- Der er mad nok i verden, hvis vi spiser mere vegetabilsk protein i stedet for at fodre det i dyrene – og hvis vi holder op med at smide de fleste fisk døde tilbage i havet – og vi spiser op i stedet for at smide ud – og vi prioriterer mad til mennesker før til kæledyr – og så videre.
1 kommentar