Af Mia Damhus, september 2016.
Vi her på CET er blevet spurgt om en holdning til en klumme i Politiken af professor Bente Klarlund med titlen “Sundhed er noget vi spiser”.
I klummen gør Bente Klarlund op med den tanke, at alle vores problemer kan løses, bare vi spiser den rigtige mad.
Lad det være sagt med det samme: Den del af klummen er jeg selv fuldstændig enig i. Som ernæringsterapeut ser jeg bestemt klientforløb, hvor tilretning af kost er en vigtig del, men langt fra hverken det eneste eller det afgørende på vejen frem. Og i nogen tilfælde kan omlægning af kosten jo opleves både stressende, belastende og uhensigtsmæssige i en vis del af sygdomsforløbet, hvis der ikke er hjælp omkring personen.
Derimod er jeg ikke enig i det modsatte argument – at fordi kostændringer ikke altid løser alting, så er kosten uden betydning for fertilitet, depression og den lange række af lidelser, hvor inflammation er fællestrækket. I virkeligheden tror jeg heller ikke, det er det, Bente Klarlund mener. Der er så megen basal viden fra biokemien, fra veterinærmedicin og humanfysiologi, som tydeligt viser betydingen af vitamin-, mineral- og fedtsyremangel på eksempelvis fertilitet. Jeg tror, at meningsforskellen ligger i, om man forventer, at en “almindelig dansk varieret kost” er tilstrækkelig til at holde den enkelte dækket ind med nødvendige næringsstoffer. En udfordring i at afstemme opfattelser her er også, at en almindelig blodprøve er en helt utilstrækkelig vej til at vurdere ernæringsmæssige mangler. Det er dog stadig ofte sådan, vi hører det fra vores klienter – at de har fået at vide, at alt ser helt fint ud i blodprøven. Og det er jo godt, men viser stort set intet om de næringsstoffer, som er afgørende for fertilitet, immunfunktion og humørregulering. Mange af de unge kvinder, der har nedsat fertilitet, har polycystisk oviaresyndrom, hvorom man meget præcist har anerkendt insulinresistens som medvirkende årsag, og om noget er det relateret til kost og motion. Mange andre kommer med lang tids p-pilleforbrug bag sig, og hvad det medfører af næringsstofmangler er beskrevet i andre blogindlæg her på siden.
Og i forhold til depression er man da fuldstændig nødt til at inddrage områder som kostafledte opioider (morfinlignende peptider fra visse kostproteiner), tarmflora og toxinbelastninger, hvis man skal kunne hjælpe den enkelte. Det bliver ikke nemmere at komme ud af en depression udløst af livsbegivenheder eller stress, hvis man samtidig er funktionelt underernæret og ensidigt spisende (rugbrød med mager ost, skyr med muesli….). Savner du, kære læser, nogle kilder, så er vores kompendium om Sindets signaler til salg på webshoppen en kort indføring i de etablerede koblinger mellem kost og psykiatri.
Endelig et hjertesuk: Hvis man i det etablerede sundhedsvæsen gjorde mere for at hjælpe folk med nødvendige, basale kostændringer, så var der jo ikke brug for selvhjælps-kogebøger. De bliver skrevet ud fra et stort, udækket behov, hvor mange i mødet med behandlende afdeling stadig får at vide, at det ikke spiller nogen rolle, hvad de spiser (hvilket jo er helt forkert).
