Dette indlæg er første del af svaret på en kommentar, der er kommet til et blogindlæg fra maj 2010 om knogleskørhed. Budzinski spørger i sin kommentar, hvorfor jeg anbefaler lavt indtag af kød.
Der er forskellige grunde, som måske skal en tur over knæet.
- Kød er en kilde til fosfor og trækker derfor Ca/P forholdet den forkerte vej – i forhold til, hvad er tidligere var god latin, nemlig at støtte mineraliseringen gennem at holde et højere Ca/P forhold (> 0,74)(1). Men egentlig, når man besøger de gamle publikationer, er der ret lidt, der understøtter denne Ca/P doktrin. Måske er det ikke rigtigt? Vi vil dog fortsat fraråde cola, som har et meget højt fosforindhold, både med denne og andre begrundelser.
- Kød er i kraft sin fedtsyresammensætning mere proinflammatorisk (mere arakidonsyre, som kun kan blive til proinflammatoriske prostaglandiner) end fx. fisk eller vegetabilske proteinkilder. Inflammation er i forhold til knoglerne nedbrydende fremfor opbyggende.
- En kødrig kost trækker syre/basebalancen i acidotisk retning. Dette har traditionelt været regnet som ugunstigt for knogledannelsen. Men lad os se på det. Der er i de seneste måneder kommet flere rigtig gode publikationer om netop dette emne. Først vil jeg gøre opmærksom på Pizzornos meget gode oversigtsartikel (2) over syre/baseproblemstillingen, som i mange år har levet et lidt lurvet liv som noget alternative behandlere talte om, uden at der var god dokumentation for det. Pizzorno gør et grundigt arbejde med at opdatere vores viden på området. Artiklen anbefales! Dernæst er der 2 gode kilder omkring protein og knogler. Jesudason og Clifton (3) skriver i konklusionen på et review fra januar 2011: ”Overordnet peger resultaterne på, at kostprotein har en beskeden gavnlig effekt på knoglemarkører og knogledensitet. Denne effekt mangler fortsat at blive vedvarende kædet sammen med nedsat risiko for brud, formodentlig på grund af andre årsager, såsom risiko for fald. Der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig evidens for at foreslå, at animalsk protein er bedre eller værre end vegetabilsk protein, eller at mælk eller sojaprotein, respektivt, er mere favorabel end andre proteinkilder.” Og videre Kerstetter m.fl. også 2011: ”Nylige studier (epidemiologiske, isotop- og metaanalyser) antyder, at kostprotein i synergi med calcium forbedrer calciumretention og knoglemetabolisme. Anbefalingen om bevidst at begrænse kostprotein for at forbedre knoglesundhed er ubegrundet og potentielt endda farlig for de individer, der indtager for lidt protein.”
Så hvad gør vi med kødet? Holder os til at anbefale kød indenfor de grænser, der bl.a. kommer fra cancerforskningen (WCRF, SST): max 400 g firbenet kød ugentligt, varierende kødtyper (ikke kun svin og okse), fortrinsvis økologisk kød og ikke hårdt stegt. Og de, som decideret kunne profitere af et proteinindtag over de gængse anbefalinger (0,8 g/kg kropsvægt) er jvf ovenstående kilder fortrinsvis de, som i forvejen har haft et for lavt indtag.
Og i næste blogindlæg kommer svar til Budzinski på det med, at vores forfædre har haft en kødrig kost. Det kan godt tåle en diskussion også.
Referencer:
- Basabe Tuero B et al. [The influence of calcium and phosphorus intake on bone mineral density in young women]. Arch Latinoam Nutr. 2004 Jun;54(2):203-8.
- Pizzorno J, Frasetto LA, Katzinger J: Diet-induced acidosis: Is it real and clinically relevant? BJN 2010;103:1185-1194
- Jesudason D, Clifton P: The Interaction between Dietary Protein and Bone Health. J Bone Miner Metab 2011 Jan;29(1):1-14.
- Kerstetter JE, Kenny AM, Insogna KL: Dietary protein and Skeletal Health: A Review of Recent Human Research. Curr Opin Lipidol 2011;22:000-005
