Knogleskørhed – ikke bare kalkmangel

Hvis du, der læser det her, har gået på vores uddannelse til ernæringsterapeut, har du mange gange hørt mig sige det, der står i titlen her. Hvis du har taget Touchpoints 1-dageskursus om Bevægeapparatet, har du fået en dybtgående forklaring om knoglers aktive funktion i kroppens metabolisme. I begge tilfælde vil det følgende ikke være helt nyt for dig, men læs med alligevel!

I martsudgaven af Functional Medicine Update, en uvurderlig månedlig udgivelse fra Jeffrey Bland, er månedens interview (Clinician/Researcher of the Month) Ego Seeman.
Ego Seeman er professor i medicin og endokrinologi ved University of Melbourne, og betragtes i vide kredse som en af verdens førende specialister på området osteoporose, blandt andet takket være omkring 270 videnskabelige publikationer og 22 bogkapitler om relaterede emner.

Ego Seeman beskriver, hvordan en øget porøsitet af knoglemassen kan skyldes flere forskellige mekanismer: de nedbrydende celler (osteclaster) kan være overaktive eller de opbyggende celler (osteoblaster) kan være for langsomt arbejdende. Hos den enkelte person med osteoporose er det altså spørgsmålet, om det er den ene, den anden eller begge mekanismer samtidigt. Hvis dette kunne udredes, kunne man efter Ego Seemans mening bedre målrette den medicinske behandling. Samtidig påpeger han, at den metode, man idag anvender til at undersøge knoglemassen, nemlig måling af BMD (bone mineral density) gennem scanning, ikke er ret god. (“It’s not bad, for a start, but it’s not really great”….). BMD værdien siger ikke noget om brudrisikoen; halvdelen af de personer, der pådrager sig et brud i hofte/lårbenshals, er ikke osteoporotiske udfra scanning af BMD. Mennesker med små knogler vil ligge lavt i BMD pga knoglestørrelsen, men det siger igen ikke noget om styrken eller kvaliteten af knoglerne.
Ego Seeman peger desuden på vigtigheden af K-vitamin for centrale processer i knogledannelsen. Det vil I kunne huske at have hørt på CET i årevis! Særligt fremhæver han menaquinon-7, som kostmæssigt findes i natto, en traditionel japansk ret af fermenterede sojabønner.

Nu venter vi så bare på, at de officielle råd ved knogleskørhed kommer til at omfatte K-vitamin – selvom det nok ikke bliver natto, vi skal spise alle sammen; det har en noget uvant duft og smag for vestlige ganer. Vælg i stedet rigelige mængder kål, grønne grøntsager og avocado.

En anden central forsker på området knogler er Gerard Karsenty, som beskæftiger sig med den biologiske basis for knogledannelse. Han har bidraget til forståelsen af samspillet mellem inflammation, tarmens nervesystem og knoglevævet og af den direkte rolle, knoglevævet selv spiller i regulering af appetit, blodsukker og vægt.

Så at betragte knoglevæv som blot og bart et calciumholdigt støttevæv for vores fysiske form er ikke bare gammeldags, men også håbløst utilstrækkeligt til at forstå de avancerede sammenhænge, der styrer knogledannelse og -nedbrydning. Og at tro, at et tilskud af calcium og D-vitamin eller 1/2 l mælk dagligt er dækkende kostvejledning ved osteoporose er tæt ved forbryderisk utidssvarende. Ejheller er det solidt begrundet, at lave BMD værdier ved scanninger er grund nok til at starte behandling med bisfosfonater; det ville rigtig rart først at være sikker på, om vedkommende blot har mindre knogler, eller hvis de har en nedsat knogletæthed, om det er en langsom eller hurtig knoglenedbrydning, der er i gang. Ifølge Ego Seeman bør man nemlig lade “de langsomme” være i fred og fortrinsvis behandle dem, der har en hurtigere fremadskridende knoglenedbrydning.
Hvad kan du bruge alt det her til?

1. Husk, at knogler styrkes gennem belastning: vægtbærende motion dagligt.
2. Kostmæssigt er K-vitamin, C-vitamin, gode fedtstoffer, masser af grøntsager og bælgfrugter, fisk og lavt indtag af kød nok vigtigere end mælkeprodukter.
3. Langtidsstress, bl.a. vedvarende søvnforstyrrelser, er stærkt medvirkende til at øge knoglenedbrydning og kan ikke kureres med calciumtilskud eller mælk!
4. Inflammation nedbryder knogler, og det kan heller ikke kompenseres med calciumtilskud. Det er en tilstand, som skal løses gennem at fjerne årsagen til inflammationen.
5. Hvis du har fået at vide, at din scanning viser nedsat knogletæthed eller osteoporose, kan du stadig med god grund arbejde videre med punkt 1-3. Vil du gøre mere, så overvej sammenhængen mellem kroniske skjulte fødevarereaktioner og inflammation, og hovedmistænkt er gluten. Osteoporose er et anerkendt følgesymptom ved kroniske glutenreaktioner.