Så var der lige en artikel til, der kunne hidse folk op mod kosttilskud. Bladet Tænk gennemgår i seneste nummer, hvor farlige kosttilskud til børn er. Og for den almindelige læser bliver det stærk kost (!) lige oven i rapporterne om, at kosttilskud giver en forøget risiko for for tidlig død.
Nu kunne vi som ernæringsterapeuter være ligeglade; vi vejleder først og fremmest om mad. Men vi bruger også kosttilskud til at speede processerne op og fylde de ofte meget store huller, der er i vores klienters næringsstofdepoter.
Og vi er i hvert fald ikke ligeglade med vildledning.
Den artikel, som gav de store overskrifter og fik flere ellers fornuftige mennesker til at fraråde alle slags kosttilskud, er tal udtrukket af data fra the Iowa Women’s Health Study (1). IWHS fulgte 38772 kvinder fra 1986 til 2008. Kvinderne havde en gennemsnitsalder på 61,6 år i 1986.
Konklusionen fra forfatterne af artiklen er:
“Hos ældre kvinder kan tilskud af flere almindeligt anvendte kosttilskud med vitaminer og mineraler være associeret med en øget samlet dødelighed; denne association er stærkest for jerntilskud. I modsætning til, hvad mange andre studier har fundet, er calcium associeret med lavere dødelighed.”(1)
Det er vigtigt at lægge mærke til formuleringerne. “Kan være” er ikke noget, der er sikkert. Og at jerntilskud er risikabelt til ældre kvinder er velkendt; efter menopausen, hvor vi ikke bliver åreladt månedligt, får vi samme problemer med jerns inflammatoriske effekt som mænd. Og jerntilskud er et kosttilskud, der hyppigt anbefales (af læger) uden en forudgående undersøgelse af jernstatus, men kun på baggrund af blodprocent, og uden opfølgning på effekt og nødvendig varighed.
Det er vel også værd at overveje, hvorfor kvinderne var startet på at tage kosttilskud; måske gruppen, der brugte kosttilskud, havde helbredsmæssige grunde og derved fra starten var i en risikogruppe.
Børnene, da! Det lyder da farligt med de vitaminer! Men hvorfor er der så få, der skriver om al den kemi i verden, som vi VED er i børnene – fra fødslen, hvor navlestrengsprøver indeholder flere hundrede industrielt anvendte kemikalier, og hvor påvirkninger i fostertilstanden trækker lange spor op i livet i form af neuroimmunologiske forstyrrelser. Vi har en af verdens førende forskere på området i Danmark; Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet. Hans gruppe publicerer den ene gyser efter den anden om miljøtoksiner og deres indflydelse på reproduktion og udvikling både i og efter fostertilstand. Fredag d. 27. januar 2012 var Weekendavisen som et af de få medier seriøst på sporet og havde en artikel om Truslen fra teflonpanden med henvisning til Grandjeans seneste artikel i JAMA (2).
Man kan spørge den samlede danske medieverden, om ikke det gennemgående var vigtigere at forholde sig til akkumulerende mængder miljøgifte fra landbrug, industri, husholdning og hjem, som giver medfødte immunpåvirkninger og udviklingsforstyrrelser af især nervesystem – end at skrive om harmløse vitamintilskud. Vores børns største helbredstrussel kommer IKKE fra kosttilskud. De kemiske stoffer, som i hastig stigende mængde og antal integreres i alle mennesker, forøger formodentlig vores børns følsomhed for andre belastninger, såsom stillesiddende livsstil, udpint og ensidig kost og elektromagnetiske påvirkninger.
Lad os se lidt mere presse om og lidt mere pres på landbrugsindustri og anden industri for renere produktion, økologiske produkter og seriøs eftertanke og etisk adfærd også i forhold til eksport.
Vi vil have fertile børn, så vi også får børnebørn!
1) Mursu J et al.: Dietary supplements and mortality rate in older
women: the Iowa Women’s Health Study. Arch Intern Med. 2011 Oct 10;171(18):1625-33.
2) Grandjean P et al.: Serum Vaccine Antibody Concentrations in Children Exposed to Perfluorinated Compounds. JAMA 2012;307(4):391-397
Bare for at sige, at jeg følger med på din blog – og som altid super indlæg i debatten! Hilsen Kirsten Skjerbæk
Godt med definition af proportioner, væsentlighed og omfang. Indimellem ser det ud som om mange journalister elsker at nøjes med at kradse i overflader. Og for derefter hurtigt at spurte videre til en anden historie hvor overskrifter stadig er det vigtigste.
Hilsen Jan Irhøj
Super godt indlæg, Mia. Jeg vil fluks linke til det fra min blog!
Tak for et væsentlig indlæg. Jeg mener også, at TÆNKS undersøgelser hviler på et utilstrækkeligt grundlag. Jeg er meget enig i, at eksponering for miljøgifte burde have langt større fokus. Det er mig for eksempel en gåde, at Grandjeans forsknings omkring kviksølvs toksicitet ikke får større opmærksomhed og konsekvenser, bl.a. omkring anbefalinger til gravide og børn om indtag af tunfisk.
Bedste hilsner Rebecca Persson, rebeccapersson(dot)com