
Hormonbalancering – enkeltfag
4. november Kl. 10:00 - 5. november Kl. 17:00

Faget tager udgangspunkt i samspillet mellem de overordnede hormoner: insulin/kortisol, og de underordnede: køns-, stofskifte- og søvnhormon. Ernæringsterapeutisk anvendes det til at bruge kostændringer og livsstiltilpasning til at genskabe betingelser for normalfunktion. Det handler således om anvendt viden om insulinresistens, stressbalancering, afgiftningsenzymer og tarmdysbioser. Tilgangen er dels at se på de biokemiske betingelser for normal hormonbalance, de fysiologiske forhold, der påvirker niveau af hormon, og ikke mindst cellulære processer, som kobler vitaminer og hormoner til et samlet funktionsniveau.
Tidspunkt:
Lørdag kl. 10-18
Søndag kl. 9-17
Sted:
Der undervises i vores lokaler i Ryesgade 27, Baghuset, 1. sal, 2200 København N.
Du kan også vælge at følge undervisningen online.
Beskrivelse: Faget giver en dybere forståelse af det samspil, der ligger bagved de symptomer, vi typisk kalder hormonproblemer.
Kvinder oplever, at mange slags symptomer generelt tilskrives deres kønshormoner. Det er langtfra altid eneste årsag; derfor får du på kurset indføring i, hvordan leverafgiftning og tarmens mikrobiota såvel som de overordnede hormoner bestemmer, hvad der sker med kønshormonerne, og hvilke egentlige årsager, der kan være til forstyrrelser i kønshormonerne.
Stofskiftelidelser forekommer med tiltagende hyppighed, og på kurset får du indblik i årsager, der kan forklare denne stigning og give indsatsområder for den enkelte.
Udbytte: Kurset giver dig forståelse for,
- hvordan sammensætning af kost bidrager til hormonbalancering
- hvordan leverens afgiftning og tarmens mikrobiota har indflydelse på kønshormoner
- hvordan stress og fysisk aktivitet direkte påvirker alle hormonområder
- at behandling med kønshormoner og stofskiftehormoner skal overvejes nøje i sammenhæng med kroppens egen årsag til dysregulering
- hvordan de biokemiske betingelser er for dannelse af stofskiftehormoner
- hvornår det er smart for kroppen at sænke stofskiftet
- hvilken kost er hensigtsmæssig ved egentlige stofskiftediagnoser
Målgruppe: Faget henvender sig til personer, der vil kunne tilgå hormonproblemer med en hensigt om egentlig årsagsbehandling og en dybere indsigt. Lider du selv af hormonproblemer, er dette kursus nok for omfattende; vi ser i første omgang behandlere og sundhedsfagligt personale som målgruppen.
Forudsætninger: Kurset er en del af uddannelsen til ernæringsterapeut. Som enkeltfagskursist er det en fordel, at du har gennemført videokurset “Balancering af hormoner” eller på anden måde skaffet dig forstålse af begrebet insulinresistens, sammenhængen mellem insulin, stresshormoner og øvrige hormoner i kropppen. Der undervises samtidig udfra en funktionel medicinsk vinkel, hvor begreber som tarmens mikrobiota, inlammation og fordøjelsesdysfunktioner forudsættes kendte.
Materiale: Du vil forud for kurset få kompendiet “Hormonbalancering”.
Yderligere materiale udleveres på kurset.
Der gives adgang til pdf-filer af de anvendte slides og eventuelt ekstra materiale.
Pris: kr. 3.500, betaling i webshop: Kursusbetaling
Tilmelding og yderligere information: cet@cetcenter.dk
Kompendiet Hormonbalancering og videokurset “Balancering af hormoner” kan købes uden tilmelding til kurset.