Mad, kost, ernæring, nydelse eller fanatisme

Af Mia Damhus

Hvad spiser vi for – og hvad er vores berettigelse som ernæringsterapeuter? Tidens trend og den generelle tilbøjelighed er at spise for at blive sund og slank.

Og så er det vel på sin plads at melde ud, hvor jeg synes, vi som ernæringsterapeuter står. Mange vil opfatte os som mere i Kernesund-retningen end Camilla Plum-retningen; hendes rigelige mængder smør, hvedemel og sukker kolliderer med nogle af vores mere syge klienter.

Men altså, jeg er fuldstændig enig med hende. Lad os spise med nydelse. Spise udelukkende god mad, af rene økologiske råvarer og fra lykkelige dyr. Bruge tid på at tillave smagfuld og indbydende mad. Grundkosten sammensat af MANGE slags fødevarer, som kommer fra mange slags planter. Med appetit spise gode uraffinerede fedtkilder som nødder, oliven og avocado. Bruge smør, hvor det er det mest smagfulde valg, og bruge sigtet mel, hvor det er den rigtige løsning. Efter behag nyde mindre mængder god kvalitet oste fra forskellige dyr, levende yoghurt

Det er bare ikke det, “vi” (danskerne) gør. Det første problem er danskernes ensidige valg af råvarer. Som tidligere nævnt er ca 75% af danskernes energiindtag fra 6 råvarer + alkohol og sukker. De 6 tunge er mælkeprodukter, hvede, rug, oksekød, svinekød og kartofler. Det levner ikke plads til afslappet vellevned – det er så ensidigt, at vi bliver syge af det.

Og så kommer det næste problem: når folk i lang tid har spist underlødigt og ensidigt og har pådraget sig en kronisk lidelse. Så kommer vi ind som ernæringsterapeuter og anviser en radikal omlægning, som i en kortere eller længere periode er ganske restriktiv. Det ville være en ny, meget mere varieret kost med fravalg af de hyppigst spiste fødevarer.
Nogen vil opleve, at de får så stor forbedring, at de faktisk synes, der er mere livskvalitet i at undgå visse fødevarer end at spise dem. Er det synd for dem?
Andre finder tilbage til at kunne nyde visse fødevarer ind i mellem, men i helt anderledes moderate mængder end før. Prisen kan være forbigående harmløse symptomer, eller de kan måske helt undgå reaktioner ved at holde pauser ind i mellem med hyppigst spiste fødevarer.

Jeg synes, det er mere synd at hænge de mennesker ud som fanatiske eller ortorektiske, som via kostomlægninger faktisk får livskvaliteten tilbage og måske føler sig både raske, energiske og tilfredse.

At vi i samfundet har en ensidig stigmatisering af overvægt og fedme kommer ikke fra ernæringsterapeuterne. Det er drevet af det offentliges indsats omkring forebyggelse og mange års ensidig fokusering på vægt som sundhedsparameter.
Fra ernæringsterapeutisk side vil vi hellere undre os over, hvad der sker med vores samfunds kropslighed; hvorfor så mange har brug for stimulanser, for at distancere sig fra deres krop og ikke mærke. Vi vil undre os over, om akkumulerende mængder miljøtoxiner og naturfremmede kemikalier er med til at speede insulinresistens og vægtproblemer op. Vi spekulerer over sexualitetens rolle i kropsudvikligen, og om mennesket fuldstændige fremmedgørelse for naturen globalt set er en faktor i den enkeltes mikrokosmos.

Spis, elsk, nyd, lev, grin, løb, sov, bed…..og husk at lykken ikke ligger på tallerkenen. Lykkelig uden smør? Så absolut en mulighed! Lykkelig tyk? Også en mulighed.