Funktionel medicin har gennem mange år været en integreret del af den 3-årige uddannelse til ernæringsterapeut. Vi har nu valgt at skille en del af teorikurserne ud, så du har mulighed for at melde dig til, også uden at planlægge at tage den fulde uddannelse.
Den funktionelt medicinske matrix er et værktøj til at forstå, hvilke funktionsforstyrrelser, der er i spil hos klienten. Vi underviser i Matrix 1 og 2 ud fra de 7 funktionsområder, som matrixmodellen beskriver. Med udgangspunkt i cases kommer du direkte ind i de dilemmaer, hvor du har brug for grundig basisviden og terapeutisk forståelse.
Gennem de 8 moduler får du en solid ernæringsviden udover indsigt i den funktionsregulerende tilgang til behandling og forebyggelse af kroniske lidelser.
Du får:
- Kompendie- og kursusmaterialer, som tilgås digitalt via et drev
- Udstyr til kontinuert blodsukkermåling
- 3 lærebøger/fagbøger
- Adgang til forberedelsesvideoer
- Adgang til optagelser af undervisningen
- Månedligt online forum, hvor holdet kan stille spørgsmål til en af de gennemgående undervisere
Online deltagelse er mulig for hele Matrix 1, men vi anbefaler fremmøde, som giver bedre læring, større netværk og glæden ved at mødes med ligesindede.
