Mia Damhus, 11. december 2013.
I Danmarks mest læste avis, Søndagsavisen, kunne man forleden læse, at hver 10. dansker får recept på mavesårsmedicin (syrepumpehæmmere), selvom det kun er et fåtal, der faktisk har mavesår (læs med her).
Hver 10. dansker.
Selvom medicinen måske ikke umiddelbart giver bivirkninger, er der god grund til at udskrive den med stor omtanke. For der er bivirkninger. Især på den lange bane.
Syrepumpehæmmerne er særdeles effektive til at sænke syreproduktionen i mavesækken. Men det er langt fra altid en fordel. Vi skal nemlig bruge syren i mavesækken for at kunne påbegynde proteinspaltningen, men også til at dræbe evt. mikroorganismer (bakterier fx), ligesom den manglende syre ser ud til at have konsekvenser for nedbrydning og optagelse af vitaminer og mineraler.
Og når først syrepumpehæmmerne er påbegyndt, er de vældigt vanskelige at trappe ud af. De fleste oplever en såkaldt rebound-effekt ved for hurtig nedtrapning eller stop af medicinen (store smerter og at det ’vælter’ ud med mavesyre). Dette fører ofte til konklusionen, at man så må fortsætte medicinen. Lidt ærgerligt i forhold til, at mavesyre ikke bare er noget, vi kan undvære.
I stedet for blot at dæmpe en syrereaktion med medicin, er det – set med ernæringsterapeutiske briller – altid relevant at undersøge, hvorfor den er der.
Kunne det fx blot skyldes et (lidt for stort) indtag af kaffe og alkohol? Eller er det en histaminreaktion som følge af en (skjult) fødevarereaktioner (altså at klienten spiser noget, som han/hun ikke tåler), er der dysbioser i den øvre eller nedre del af tarmen eller er det ligefrem fordi klienten faktisk mangler mavesyre?
Der er med andre ord mange andre veje at gå end at ty til en medicin, der for rigtig mange ikke løser problemet på hverken den korte eller lange bane. Hvis du er blevet nysgerrig på emnet eller vil have lidt flere langhårede forklaringer, kan du læse mere om dette emne i Mia Damhus bog Andre boller på suppen.
