Af Kirsten Skjerbæk, 25. maj 2013
Risikokiks – en storm i et glas vand?
Der findes en gammel vittighed: En mand leder en mørk aften under en lygtepæl efter en femmer, han har tabt. En anden person kommer ham til undsætning. Da de har ledt længe og ikke fundet mønten, spørger den tilkomne person manden, om han er sikker på, han har mistet femmeren lige her. Nej, nej svarer manden, det har han sandelig ikke. Han tabte den på den anden side af gaden, men der er så mørkt, så han synes det var lettere at lede her.
Det synes, som om Fødevarestyrelsen har brugt samme taktik, når den fraråder børn at indtage riskiks og rismælk.[i] Det er
sandt, at rismælk og -kiks indeholder uorganisk arsen, som er giftig i store mængder og kræftfremkaldende indtaget i små mængder over lang tid. Men al ris har et relativt højt indhold af uorganisk arsen[ii], så hvorfor ikke fraråde al indtag af ris? Det er fordi, det er nemt at fraråde riskiks og -mælk. Det er alligevel kun helsefanatikerne, der spiser den slags – og riskiks og -mælk er ikke særlig næringsrige fødevarer og derfor nemme at undvære. Det er fair nok, men kæden synes at hoppe af, når Fødevarestyrelsen kun vælger at advare, hvor det er nemt at advare – og hvor protesterne vil være forholdsvis begrænsede og hurtigt går over.

Grunden til at uorganisk arsen er havnet i riskiksene og -mælken er, at ris vokser i vand og villigt optager uorganisk arsen fra vandet. Det er nemlig i første omgang vandet, der er problemet. Dels indeholder vand uorganisk arsen fra det naturlig forekomne arsen i klodens jord og undergrund[iii], dels kan vandet være forurenet fra pesticider med indhold af arsen og fra
træimprægnering, fra flyveaske (afbrænding af arsenholdigt materiale) og spildevandsslam[iv].
træimprægnering, fra flyveaske (afbrænding af arsenholdigt materiale) og spildevandsslam[iv].
MEN uorganisk arsen alene, og især ikke fra det naturligt forekomne i vandet, som vi har levet med altid, er ikke nok til at udgøre en risiko. Det vil være langt mere væsentligt at se på den samlede mængde af påvirkninger, som udgør en kræftrisiko for nutidens mennesker – og især os med en vestlig livsstil.
Vi er dagligt udsat for hundredevis af kræftfremkaldende stoffer, kemikalier og stråling – og det er den samlede påvirkning, som for alvor udgør risikoen – men det er endnu et forholdsvis mørklagt område, fordi det er så svært at udforske og fordi der ikke findes enkle og entydige svar. Danske myndigheder har desværre en tendens til at mene, at befolkningen ikke kan forstå komplekse sammenhænge. Vi spises af med enkeltstående firkantede råd, som stritter i alle retninger, fordi de
ikke sættes ind i den komplekse sammenhæng, som virkeligheden er. Og så bliver befolkningen for alvor forvirret, fordi det ikke giver mening f.eks. gerne at måtte spise ris, men ikke riskiks.
ikke sættes ind i den komplekse sammenhæng, som virkeligheden er. Og så bliver befolkningen for alvor forvirret, fordi det ikke giver mening f.eks. gerne at måtte spise ris, men ikke riskiks.
Set fra ernæringsterapeutens synsvinkel vil det være langt vigtigere at give børn en tryg og rolig opvækst uden stress og en varieret kost uden tilsætningsstoffer og sukker, lavet af økologiske og biodynamiske kvalitetsfødevarer helt fra grunden, samt skåne dem mest muligt mod skadelige kemikalier og stråling fra omgivelserne – et komplekst råd i en kompleks virkelighed.
[i]
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv_2013/Sider/Nye-r%C3%A5d-om-riskiks-og-risdrik.aspx
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv_2013/Sider/Nye-r%C3%A5d-om-riskiks-og-risdrik.aspx
[ii]
Notat
fra Fødevareinstituttet DTU: Uorganisk arsen i rismel og
fuldkornsrismel til brug i babymad, 17. maj 2013
Notat
fra Fødevareinstituttet DTU: Uorganisk arsen i rismel og
fuldkornsrismel til brug i babymad, 17. maj 2013
[iii] Søren M.
Kristiansen m.fl.: Arsen i dansk drikkevand – et undervurderet sporstof,
Geologisk Nyt nr. 5, 2004 s. 22-24
Kristiansen m.fl.: Arsen i dansk drikkevand – et undervurderet sporstof,
Geologisk Nyt nr. 5, 2004 s. 22-24
[iv] http://www.mitdrikkevand.dk/index.php?ID=10&modus=analysis&analysisID=314