Mia Damhus, 28. maj 2014.
“Mælk er ikke bare mælk og fedt er ikke bare fedt. På samme måde er videnskab ikke bare videnskab og kvalitet ikke altid kvalitet”
Sådan lyder indledningen på en artikel af ernæringsterapeut, DET, Kirsten Skjerbæk i magasinet Biodynamisk Jordbrug.
Den har et par år på bagen, men er stadig særdeles læsevenlig.
Du kan downloade hele artiklen her:
Hvis vi kunne blive enige om komælks udvikling gennem tusinder af år udelukkende har været målrettet optimale betingelser for kalve i vækst, ville vi være bedre rustet til en debat om fordele og ulemper mennesker kan forvente ved jævnlig indtag af dette specielle kirtelsekret fra en bestemt drøvtygger.
I min helt uvidenskabelige kostplan høre produktet til i gruppen, sjælden festmad, snarere end i den gruppe der anbefales indtaget på daglig basis.
Vi er enige i at komælk er udviklet til kalve i vækst og at det ikke umiddelbart er egnet til menneskeføde. Og ifølge min opfattelse, så har industrialiseringen af mælkeproduktionen kun gjort anvendeligheden til menneskeføde mindre – og måske desværre også mindre egnet til kalveføde… Derudover vænnes kalvene fra koen tidligere end de naturligt har godt af – for at vi kan drikke det i stedet!! Det er i sig selv en grotesk situation. Mit indlæg handlede om forskellen på konventionel og biodynamisk mælk og om kvalitet. Og det synes jeg er en vigtig diskussion, når vi nu bruger komælk til menneskeføde. Jeg er helt enig i din begrænsning af indtaget. Vi er mange mennesker, der klarer sig bedst uden. Jeg beklager mit sene svar. Tak for dit indlæg