Rio revisited

I sidste uge kom oprørte rapporter i medierne om svenskernes stigende kolesteroltal. Fra det officielle ernæringsDanmark var tilfredsheden stor; de skrupskøre kostplaner med smør høvlet med ostehøvl kunne nu jordes.
Og sådan kan vi strides frem og tilbage om, hvad “den rigtige” kost er. Lidt fedt, meget fedt. Kokosfedt eller hørfrøolie. Grovpasta eller perlebyg. Bum-bum. Nyeste kostvariant jeg hørte om fra en klient var baseret på hvide ris og masser af vand TIL maden.
Men Rio og tidligere fiaskoer med at opnå aftaler om seriøse indsatser for et afbøde, udsætte eller allerhelst vende den globale opvarmning sætter en anden dagsorden for vores indsats som ernæringsterapeuter.
Vi er forpligtet til, synes jeg, som overordnet mål at have at lempe folk over på en mere grøn kost. Flere lokalt dyrkede grøntsager, selvfølgelig økologiske. Ved økologisk dyrkning kan humuslaget i de øverste jordlag faktisk optage kuldioxid fra atmosfæren omkring os og således reparere på andre synder. Så det haster med at udvide den økologiske andel af jordskorpens opdyrkning.
Men først og fremmest mere plante og mindre dyr.
Hvis vejen dertil ser uoverskuelig ud, fordi ost, kød og korn er alt, hvad du spiser lige nu, så har du netop brug for individuel vejledning! Og hvis du ikke kan fordøje bælgfrugter og derfor spekulerer på, hvad du så skal gøre, så kom til os!
Uanset hvad, så kan vi ikke fortsætte med omsætningen af industridyr som hidtil, hvor 40% af alle udledte drivhusgasser kommer fra “landbruget” – spisedyrindustrien, kunne man vel kalde det.
Start med at få dem alle ud på markerne – grise, køer og fjerkræ. Spis mindre kød og en bedre (livs)kvalitet. Ingen stalddyr under uhumske omstændigheder. Og senere: ind med linserne! Al magt til bønnerne! Frem med grøntsager i alle afskygninger!
Det kunne hjælpes på vej af, at alle, der rådgiver om ernæring, faktisk seriøst trækker den vej, og ikke bare fastholder gammeldags vejledninger om groft brød med mager ost og fromage frais. Der SKAL mere til!