Det skal du bruge
Til grøden:
2 dl grødris
½ l æblesødet sojamælk
½ l rismælk
½ tsk salt
Til ”fløde/nøddeskummet”
150 g cashewnødder
1 spsk kokosolie
1 tsk vaniljepulver
1,3 dl vand
2 spsk lecithin granulat
1 spsk agavesirup eller honning
1 spsk HUSK
Fyld:
100 g hakkede mandler
1 hel mandel
Sådan gør du:
Kog risengrøden: ris, plantemælk og lidt salt hældes i en gryde og koges langsomt op. Lad det koge i godt en time. Kom den i køleskabet og lad den køle ned.
Sæt cashewnødderne i blød i vand. Gerne i et par timer. Hæld dette vand ud igen.
Lav ”fløde/nøddeskummet” ved at komme alle ingredienserne til det i en foodprocessor eller blender. Blend løs. Lad det køle ned i køleskabet i ca. 1 time – og blend det en omgang mere.
Bland så risengrød med ”fløde/nøddeskum” og hakkede mandler. Gem den hele mandel godt, server med en god kirsebærsauce og så kan dysten om årets mandelgave sættes i gang. Spis!