Af Tine Grandjean, 23. september 2015.
Spiseforstyrrelser handler ikke om kalorier!
Men det handler i høj grad
om mad og næring og kroppens fysiske tilstand. Hvis man tager kroppens
tilstand med, frem for kun at se på følelser, så giver man sig selv en Ferrai
frem for en cykel i et behandlingsforløb.
Jeg genså en ny klient i går. Hun er i et forløb for at få hjælp til anoreksi.
Hun oplevede at det havde været helt uproblematisk at følge mine anbefalinger. Hun havde
spist alt hvad vi havde aftalt. Hun gjorde det uden at blive bekymret eller angst.
Det, der betød noget for hende, var at hun fik lov til at bestemme hvad hun skulle spise mere
af. Fik lov at vælge noget mad fra. Og sige ja til noget andet mad i stedet.
Inden da havde hun lyttet opmærksomt til mine forklaringer om cellenæring, hormoner og
energiproduktion.
Jeg smækkede ikke bare på bordet, at hun skulle tage på. Vi undersøgte dybere end ”tage på,
spise normalt og passe ind i normerne i den danske madkultur”
Jeg respekterede hendes oplevelser med forskellige madvarer i stedet for at ignorere ønsker,
som ”en del af sygdommen og noget der bare skal bekæmpes”
I stedet for nogle udeladte madvarer åbnede vi for andre.
For mig, er det en grundpille i arbejdet med mennesker, med angst og skæve mønstre, at finde
ud af hvad der kan hjælpe til at bevæge sig i kanten af angsten. Møde udfordringen men ikke
kaste sig på hovedet ud over en skrænt i et afgrundsdybt mørkt hav. I det respektfulde
forsigtige møde ligger muligheden for forandring.
For de mennesker som spiser for meget, de som har BED (Binge Eating Disorder) er der en
udbredt opfattelse, at de i hvert fald ikke mangler noget. Igen er det kalorietyraniet der har
magten. Man behøver absolut ikke at være rig i vitaminer og mineraler fordi man er
overvægtig. Der er masser af hormonelle ubalancer og der er inflammation som påvirker
immunsystemet.
Hvis man er konstant sulten er der noget galt. Og det er umuligt ikke at ”falde i” og spise sig
vanvittig mæt efter man har prøvet at undgå maden.
Alle disse ting kan man arbejde med, positivt og konstruktivt i det rette behandlingsforløb,
som varetager de forskellige aspekter.
Spiseforstyrrelser er komplekse
I årevis har tonen været ” det handler ikke om mad” Derimod om følelser.
Det er kun en del af sandheden. Der er altid følelsesmæssige aspekter i en spiseforstyrrelse,
hvad enten man spiser for lidt eller for meget. Men det handler i høj grad også om mad – og
krop. Ikke bare kropsidealer. Biokemi, immunsystem, fordøjelsessystem, biokemiske
individuelle tilstande. Det handler om både at få kontakt til afskærmede følelser, få næring til
cellerne, få hormonerne i balance. Ikke mindst neurohormonerne. De har nemlig en kolossal
indflydelse på vores mod, vores nysgerrighed, vores angst, glæde og tillid.
I fordøjelsessystemet har vi en rig tarmflora, som også påvirker hjernen og vores handlinger
dramatisk.
Derfor er vi altid nødt til at undersøge tilstandene i kroppen selvom det er fra hovedet vi
oplever problemet. Det er blot symptomer som afspejler en problematik et sted der nede
under overfladen.
Sund mad er meget mere komplekst og individuelt end de 8 kostråd. Vores kostråd og
sundhedsopfattelse er kraftig påvirket af den danske madkultur. Af fødevareindustriens og
landbrugets interesser. Kostrådene er skabt til massekommunikation, slet ikke til individuelt
baseret støtte til individuelle problemer.
Hvert menneske er unikt
Hvert menneske har sin historie, mentalt og fysisk. Hvert menneske har sine
handlingsstrategier.
Lad os komme mennesker i møde, frem for at putte os alle i én og samme boks, med pasta,
leverpostejsmadder og gulerødder.
Lad os hæve ambitionsniveauet, lad os favne de mange tusinde muligheder verdens
spisekammer har til os.
