Af Kirsten Skjerbæk, marts 2016.
I gamle dage, i de alkymistiske tider havde man den opfattelse at menneskekroppen var et
mikrokosmos. Hjertet var Solen, som de andre organer kredsede omkring. Hjernen var det spejlende måneorgan, lungerne den bevægelige Merkur osv. Den opfattelse gik i
glemmebogen med den moderne naturvidenskab, som satte hjernen i centrum som det organ, hvorfra alting styres.
”Mavehjernen”
Nu er billedet af menneskekroppen atter ved at ændre sig. De sidste 15-20 år forskes der
intenst i vores tarmsystem og man er derfor begyndt at tale om vores ”mavehjerne”, dvs. at
der er mindst lige så mange nerveceller og neurale netværk omkring tarmene som i hjernen.
Mange af de lægemidler, der gives mod neurologiske og psykiske lidelser, giver bivirkninger i
mavetarmsystemet, fordi de samme nervetransmitterstoffer findes i både hoved-, som i
”mavehjernen”.
“Mikrobiomet”
Der forskes også i vores mikrobiom, dvs. i de milliarder af mikroorganismer, især bakterier,
der befolker vores tarm. Og det viser sig at sammensætningen af disse bakteriearter har
afgørende betydning for vores fysiske og psykiske velbefindende. Den amerikanske neurolog
David Perlmutter har for nylig skrevet en bog om ”Hjernens nye liv”1, som titlen hedder på
dansk. Så skulle man tro han fortalte om alt det, der foregår i hjernen, men nej; den handler
mest om vores mikrobiom og på hvilken måde det påvirker hjernen. En velafbalanceret
sammensætning af gavnlige bakteriearter betyder godt humør og god koncentrationsevne!
”Hjertehjernen”
Den nyere forskning i energimedicin har interesseret sig for vores hjerte og har fundet ud af
at vores hjerte er et meget stort og følsomt sanseorgan. Hjertet er altså langt fra bare en
pumpe. Ja, jeg vil faktisk driste mig til at skrive, at hjertet slet ikke er en pumpe. Hjertet har en
rytmisk funktion, men er slet ikke det organ, der pumper blodet rundt – dertil er den perifere
modstand ude i de små blodkar i de forskellige væv, i dine fingre og tæer alt for stor! Hjertet
har altså ikke kapacitet til at være pumpe, det fysisk for lille. Dets storhed ligger et helt andet
sted.
Hjertet har også en ”hjerne”, som kommunikerer med resten af kroppen. Hjertet er ikke blot
en passiv modtager af hjernens signaler, men tager helt selvstændige beslutninger, der endda
kan underkende hjernens kommandoer. Hjertet er følelsernes organ og kommunikerer med
hele universet, for nu at sige det så stort som muligt! Den tyske læge Markus Peters har netop
udgivet sin bog om hjertet på dansk, med den indfølende titel ”Sundhed kommer fra hjertet”2.
Det tredelte menneske.
Allerede i begyndelsen af sidste århundrede omtalte åndsforskeren Rudolf Steiner at
menneskekroppen kan inddeles i tre funktionsområder, der gensidigt påvirker hinanden.
Nervesansesystemet som den ene pol, stofskifte-lemmesystemet som den modsatte pol og det
rytmiske system med hjertet, lungerne og blodkredsløbet som et udlignende og formidlende
system mellem de to poler. Det er denne udlignende og formidlende funktion, der får Markus
Peters til at skrive at ”sundhed kommer fra hjertet”.
1 Perlmutter, David: Hjernens nye liv, Borgens Forlag 2015
2 Peters, Markus: Sundhed kommer fra hjertet, Borgens Forlag 2015
